Klubmedarbejder til Hornbæk Skoles Juniorklub

Er du aktiv, engageret og glad for børn? Bliv medarbejder i Hornbæk Skoles Juniorklub!

Hornbæk Skole søger en medarbejder til vores Juniorklub – et levende og sjovt fritidstilbud for børn i 4.- 6. klasse. Her får du mulighed for at kombinere kreativitet, leg og fysisk aktivitet i et inspirerende miljø.

Om Juniorklubben

Juniorklubben er et trygt sted, hvor børn kan være sammen med venner, deltage i spændende aktiviteter, konkurrencer og ture – eller bare hygge sig med pool, bordtennis og kreative værksteder. Vi går meget ofte i skolens hal, leger, spiller bold og bevæger os sammen.
Klubben holder åbent hver eftermiddag fra børnene har fri til kl. 17.00 (fredage til 16.30), og derudover afholdes klubaftener 2-4 gange om året.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt og aktivt arbejde, hvor du hver dag gør en forskel for børnene
  • Et tæt samarbejde med 2 andre engagerede kolleger
  • Frihed til at bidrage med dine idéer til både kreative og fysiske aktiviteter

Vi søger dig, som

  • Kan være en positiv rollemodel for Juniorklubbens drenge og piger
  • Er energisk, aktiv og deltager i aktiviteter – både i hallen og i kreative projekter
  • Har gode relationskompetencer og kan skabe dialog med børn og voksne
  • Er ansvarlig, selvstændig og initiativrig

Yderligere oplysninger

For spørgsmål til stillingen kontakt Jeanett Dyveke Blumenthal Møller på telefon 21 18 75 12 eller skolens kontor på telefon 89 15 42 00.

Der er tale om en fast stilling på 17,50 time pr. uge.

Ansættelse sker under forudsætning af godkendte børne- og straffeattester.

Bliv en del af vores Juniorklub – hvor energi, aktivitet og sjov går hånd i hånd med læring og fællesskab.

Søg jobbet nu