Ejendomsservice er Randers Kommunes kommunale ejendomscenter, etableret i 2015, med ansvar for drift og udvikling af kommunens bygninger. Vores opgaver spænder bredt – fra vedligehold og daglig drift af kommunens samlede bygningsmasse til projektering, renovering, energistyring, rengøring og kantinedrift.
Vi arbejder ud fra ambitionen om at levere høj faglig kvalitet og god service gennem tæt dialog med brugere og samarbejdspartnere.
Du bliver en del af Projekteringsteamet, som hovedsageligt består af bygningskonstruktører og arkitekter. Her varetager vi bygherrerådgivning, skitsering, projektering, udbud, byggeledelse og tilsyn på kommunale byggeprojekter – både nybyggeri og om- og tilbygning. Derudover arbejder vi også med brandsikring, driftsaftaler og arealforvaltning i tæt samarbejde med kolleger og fagforvaltninger.
Samarbejdet på tværs er en vigtig del af jobbet – både med kolleger i Ejendomsservice og med eksterne interessenter som brugere, fagforvaltninger, rådgivere og politikere. Derfor har vi brug for dig, der både kan arbejde selvstændigt og trives i tværfaglige samarbejder.
Har du lyst til at være med til at gøre Randers Kommunes bygninger endnu bedre, så glæder vi os til at høre fra dig!
er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Peter Engelbrecht Ødum på telefon 61 12 61 99 eller sektionsleder Mia Kjems Drægert på telefon 30 10 55 79.