Derudover håndterer vi som miljøsagsbehandlere også VVM, habitat- og miljøvurderinger samt aktindsigter, borgerhenvendelser og klagesager over fx støv, lugt- og støjgener fra virksomheder og som en del af en politisk styret organisation arbejder vi med skriftlig formidling og understøttelse af ledelsen og det politiske niveau.
En endelig fordeling af de anførte opgaver vil afhænge af dine kvalifikationer og interesser. Tilsvarende gælder det, at opgaverne vil variere over tid.
Du har lyst til at arbejde i en organisation, som har fokus på høj kvalitet i sagsbehandlingen, ”tilsyn, der gør en forskel”, ”tilladelser til tiden”, en differentieret miljøregulering og udvikling af tiltag, der booster den grønne omstilling.
Vi forestiller os, at du har en relevant naturvidenskabelig uddannelse indenfor miljøområdet fx som ingeniør, cand.scient., miljøtekniker eller lignende. Det er en fordel med et godt kendskab til lovgivningen indenfor miljøområdet, herunder virksomhedstilsyn, miljøgodkendelsesprocessen, miljø- og energiteknik, miljø- og bæredygtighedsplanlægning, grøn omstilling, økotoksikologi og miljø- og habitatvurderinger. Erfaring med sagsbehandling inden for miljøbeskyttelsesområdet prioriteres højt.
Vi arbejder teamorganiseret og lægger vægt på, at du er glad for at arbejde i og bidrage til et fællesskab, hvor trivsel, høj faglighed og fælles ansvar for opgaveløsningen er i centrum. Du skal derfor kunne se dig selv arbejde tæt sammen med dine kolleger, da opgavefordeling, sparring og vidensdeling er en naturlig del af dagligdagen og en forudsætning for, at vi lykkes med vores opgaver.
Der er derfor stort fokus på den rigtige faglige profil såvel som den personlige profil.
Derudover skal du kunne
Vi er myndighed for industrivirksomheder i Randers Kommune og regulerer en række store virksomheders forureningspåvirkning på omgivelserne. Som miljø- og naturmyndighed sikrer vi, at klima, miljø, natur og sundhed beskyttes og fremmes i et serviceorienteret og troværdigt samspil med erhvervslivet og borgere forankret i ”tilladelser til tiden” og ”tilsyn, der gør en forskel”. Vores indsatser og projekter fremmer en bæredygtig omstilling af byen og industrien og en øget biodiversitet.
Stillingen er placeret i faggruppen IndustriMiljø, som er en del af Team Miljø - den ene halvdel af sektionen Natur og Miljø. Team Miljø består på nuværende tidspunkt af 20 medarbejdere fordelt på Drikkevand, LandMiljø, Spildevand, ByMiljø og IndustriMiljø. I teamet og faggruppen løser vi opgaverne i dialog og samspil og vores motto er ”fælles ansvar for fælles opgaver”. Vi hjælper hinanden med de daglige udfordringer. Du vil få positive, kompetente og hjælpsomme kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til en sjov historie og et godt grin.
Vi tager udgangspunkt i Udvikling, Miljø og Tekniks værdier om, at ”vi finder løsninger, er åbne, kreative og offensive” i vores daglige udvikling.
Vi kan tilbyde dig en spændende, travl og udfordrende arbejdsdag med en bred variation af opgaver. Du kan læse mere om Randers Kommune og Udvikling, Miljø og Teknik på www.randers.dk
Stillingen er en fast stilling på 37 timer/uge med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. oktober 2025.
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation i henhold til principperne i Ny Løn.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Ansøgningen skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem.
Ansøgningen og bilag skal være modtaget senest onsdag den 13. august 2025 kl. 23.59.
Samtaler afholdes den 20. august 2025.