Vi arbejder anerkendende og relations orienteret og fokuserer på den enkelte borgers ressourcer og behov samt selvbestemmelsesret. Der er også fokus på at vedligeholde borgernes færdigheder, så de kan mestre så meget som muligt af deres eget liv.
Den ledige stilling er i afdeling Kernen, hvor der er 10 lejligheder. Der bor 9 dejlige borgere i alderen 19-63 år og 4 borgere, der deler den sidste aflastningslejlighed på skift. De 9 borgere har alle en fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og en udviklingsalder på 3 måneder til 6-7 år. De har alle et omfattende behov for pædagogisk støtte, pleje og omsorg. Samtidig har de brug for kontinuitet og tryghed i hverdagen, og vi skal sikre, at de får den rette pleje og omsorg, samtidig med at vi hele tiden har fokus på at vedligeholde deres færdigheder i forhold til at mestre så meget som muligt af eget liv.
Kernen har sit eget §104 aktivitetstilbud for 5 af borgerne. Du vil derfor også blive en del af Aktiviteten, og du vil få indflydelse på de aktiviteter, vi laver med borgerne. De øvrige borgere har et eksternt dagtilbud 5 km. fra Bocenter Harridslev.
Vi arbejder med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og udfordringer ift. at kunne mestre eget liv, med stort fokus på borgerens egne ønsker, håb og drømme. Dette tror vi skaber mest mulig livskvalitet for den enkelte og for fællesskabet.
Stillingen er på 30-37 timer om ugen, og der er tale om blandede arbejdstider, både dag og aften, samt arbejde hver anden weekend. Du vil altid være på arbejde med 3-4 kollegaer og der er 2 vågne nattevagter tilknyttet Kernen. Timetallet kan forhandles.
Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Derudover tilbydes supervision og faglig udvikling.
Du skal være indstillet på at arbejde hver anden weekend og på blandede arbejdstider.
Gerne 1. november 2025.
Kernen, Bocenter Harridslev, Randers Kommune.
For spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Carlo Regnarsson Mains på mail
crm@randers.dk
eller telefon 21 14 60 54 (hverdage kl. 8.00-16.00).Vi ser frem til at modtage din ansøgning via vores rekrutteringssystem senest onsdag den 17. september kl. 23.59 2025.
Samtaler afholdes mandag den 22. september 2025 mellem kl. 13.00 og 16.00.