Pædagog til tidsbegrænset stilling i nyopstartet vuggestue i Havndal Børneby

Har du Hjerterum & kan du skabe Stjernestunder?

Så leder vi efter dig, som

Pædagog til vores nyopstartede vuggestue – 30 timer om ugen
Vikariat fra 1. oktober 2025 til 31. juli 2026 – med mulighed for forlængelse

Vi søger en engageret og nærværende, aktiv pædagog, der har lyst til at være med til at opstarte vores nye vuggestue i en veletableret børneby med børnehave, SFO og skole til og med 6. klasse. Vuggestueerfaring prioriteres, men er ikke et krav

Om os

  • Fagligt dygtig personalegruppe med forskellige kompetenceprofiler.
  • Nystartet vuggestue pr. 1. oktober 2025 normeret til 13 børn, med tæt samarbejde på tværs af alder og afdelinger.
  • Beliggende i et naturskønt område i det nordlige Randers, ca. 30 min. kørsel fra centrum.
  • Vi arbejder med de seks læreplanstemaer fra den styrkede pædagogiske læreplan og efter et holistisk børnesyn.
  • Vi vægter helheden i at være én sammenhængende institution for børn fra 0 år til og med 6. klasse.
  • Stor legeplads med bålhytte, eventyr i egen skov og spændende muligheder for at tage på tur
  • Tæt samarbejde med en etableret børnehave og folkeskole under samme tag

Om stillingen

  • 30 timer om ugen i vuggestuen – med mulighed for timer i børnehave og SFO.
  • Du bliver en del af opstarten af en ny vuggestue og skal være med til at skabe en kultur og atmosfære, hvor både børn og voksne trives.
  • Vikariat fra 1. oktober 2025 til 31. juli 2026 – med mulighed for forlængelse.

Vi søger dig, der

  • Brænder for at skabe det gode børneliv for både det enkelte barn og de større børnefællesskaber.
  • Ser værdien i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem vuggestue og børnehave.
  • Arbejder ud fra et ressourceperspektiv med fokus på det enkelte barns styrker og potentiale, og møder børn, forældre og kolleger anerkendende og empatisk.
  • Er nærværende og tydelig i relationen til børn og voksne samt kan skabe en tryg, struktureret og omsorgsfuld hverdag.
  • Møder børn i øjenhøjde, er optaget af og nysgerrig på børns verdener og intentioner, følger børnenes spor og springer gerne ud i det ukendte.
  • Er omstillingsparat og fleksibel i en ofte travl og uforudsigelig hverdag.
  • Vægter det gode forældresamarbejde og tager ansvar for relationen til en engageret forældregruppe, der bakker op om vores børneby.
  • Er en holdspiller, der indgår i et positivt og tillidsfuldt samarbejde med kolleger, hvor der er plads til forskellighed.

Vi tilbyder

  • En engageret og nysgerrig personalegruppe med høj pædagogandel.
  • En god blanding af erfarne og nyuddannede kolleger med høj faglighed og godt humør, der støtter og inspirerer hinanden gennem kollegial sparring og gode grin.
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og bruger vores forskellige kompetencer på tværs af hele børnebyen.
  • En hverdag med højt til loftet, plads til initiativ og mulighed for at præge den pædagogiske retning i en nystartet vuggestue.
  • Et trygt miljø, hvor humor og arbejdsglæde er en vigtig del af hverdagen.
  • Gode rammer for aktiviteter og udeliv: Stor legeplads, skov, bålplads samt adgang til gymnastiksal, bibliotek og multibane gennem samarbejdet med skolen.

For yderligere oplysninger

Kontakt Pædagogisk leder Lene Nyman Pedersen på telefon 20 46 94 57.

Frist

31. august 2025.

Søg jobbet nu