Pædagoger til Dagtilbud Nordvest
Dagtilbud Nordvest søger fra 1. august 2025 to pædagoger til Børnehuset Svalereden til hhv. børnehave og vuggestuen. Begge er på 37 timer. Ønsker du andet timetal, så skriv det i ansøgningen, vi er fleksible for det gode match.
Børnehuset Svalereden er en kombineret institution med to vuggestuegrupper bestående af i alt 30 børn og to børnehavegrupper med op til 40 børn i alt. Børnehusets størrelse og den fælles ambition gør, at vi har fokus på at hjælpe hinanden på tværs af afdelingen, så alle børn får en god hverdag i børnehuset, hvor barnet føler sig som en betydelig del af både det større- og mindre børnefællesskab.
Børnehuset Svalereden ligger i Asferg i et roligt villakvarter med naturen tæt på, hvilket børnehuset aktivt benytter i dagligdagen. Asferg er en lille by ca. 10 km udenfor Randers. Der er en stor forældreopbakning til børnehuset samt et godt samarbejde med lokalsamfundet bl.a. Asferg skole og træningshuset.
Du kan læse mere om børnehuset på Børnehuset Svaleredens hjemmeside
Den overordnede vision for Dagtilbud Nordvest er at sikre børns trivsel, udvikling, læring og dannelse med afsæt i legen, gennem justering af læringsmiljøet, et ressourceorienteret børnesyn og inddragelse af barnets perspektiv. I dagtilbuddet tilrettelægges den pædagogiske praksis med afsæt i den aktuelle børnegruppe, og vi forventer, at vores nye kollega er med til at kvalificere dette arbejde. I dagtilbuddet er forældresamarbejdet en ressource, og vi vægter forældreinddragelse højt.
Du vil blive en del af en afdeling og et dagtilbud, der har fokus på kvalitet i den pædagogiske praksis med afsæt i et fagligt årshjul. Vi fokuserer på udvikling af den pædagogiske praksis gennem faglig sparring, refleksion over egen og fælles pædagogisk praksis samt kompetenceudvikling f.eks. i form af aktionslæringsforløb og temamøder.
Du skal som pædagog i Børnehuset Svalereden kunne tilrettelægge, gennemføre og evaluere det pædagogiske arbejde med afsæt i systematik og målrettethed. Du skal formå at arbejde vidensbaseret med kerneopgaven. Du skal samtidig kunne omsætte viden i praksis, reflektere over egen og fælles praksis og derefter omsætte refleksionen til ny kvalitativ handling.
I stedet for at skrive en klassisk motiveret ansøgning, vil vi bede dig om at vedhæfte dine svar på tre nedenstående spørgsmål.
Hvordan vil du bringe din faglighed i spil i balance feltet mellem det at indgå i en allerede kendt pædagogisk praksis, med fokus på inddragelse af barnets perspektiv samt justering af læringsmiljøer med afsæt i den aktuelle børnegruppe?
I den Pædagogiske Læreplan for Dagtilbud Nordvest skriver vi bl.a. at alle børn skal trives, udvikles og udfolde sig via forankringen i tre bærende værdier: Ressourcesyn, anerkendende relationer og inkluderende fællesskaber. Hvordan vil du med afsæt i dine kompetencer og erfaringer gribe denne inklusionsopgave an?
Hvordan vil dine kommende kolleger opleve din faglighed på stuen, ved personalemøderne og når I sidder til pause?
For mere information om Dagtilbud Nordvest, kan du besøge vores hjemmeside.
Se mere på Dagtilbud og pasning | Randers Kommune
Har du spørgsmål,
er du meget velkommen til at henvende dig til pædagogisk leder Emilie Kappel på telefon 24 98 06 02.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt reglerne om ny løndannelse.
Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket 'Ansøg jobbet nu'.
Ansøgningsfrist
15. juni 2025.
Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt den 23. juni 2025 så sæt X i kalenderen.
Vi glæder os til at høre fra dig.