Pædagogiske leder til Børnehuset Birkebo og Ålykke, Dagtilbud Sydvest

Vil du være med til at skabe retning for 2 børnehuse i Dagtilbud Sydvest?

Pædagogiske leder til Børnehuset Birkebo og Børnehuset Ålykke, Dagtilbud Sydvest

Brænder du for det gode børneliv, og motiveres du af ledelsesopgaven hvor du leder tæt på børn, forældre og medarbejdere? Har du et stærkt pædagogisk fundament? Og vil du være en del af et lederteam, hvor vi arbejder med sparring og vidensdeling på tværs? Så hører vi gerne fra dig

Randers Kommune søger en pædagogisk leder til Dagtilbud Sydvest til Børnehuset Birkebo og Børnehuset Ålykke med tiltrædelse d. 1. maj 2026 eller snarest derefter.

Om jobbet

Som pædagogisk leder vil du være med til at sætte retning og skabe rammerne for den pædagogiske praksis, med udgangspunkt i den styrkede læreplan samt det fælles børne- og læringssyn i Randers kommune.

Vi har lige nu fokus på et fælles kompetenceudviklingsforløb igangsat på hele børneområdet i Randers, omkring fælles kvalitets forståelse gennem pædagogfaglig ledelse og stærke børnefællesskaber og vi søger en leder, der kan styrke og videreføre den høje kvalitet i det pædagogiske arbejde.

Vi arbejder med ledelse tæt på. Det betyder at du både arbejder i børnehøjde, er tæt på medarbejdere blandt andet i fht sparring på løsning af kerneopgaven med høj kvalitet, samt pædagogisk udvikling. Du er ligeledes tæt på forældresamarbejdet, både i det daglige, samt i samarbejdet med forældrerådet.

Du bliver en del af et lederteam med 6 andre pædagogiske ledere, samt en dagtilbudsleder. Du vil i starten få en mentor blandt dine kolleger, vi har ledermøder hver anden uge og vi arbejder med ledernetværksgrupper på tværs af teamet.

Begge børnehuse er 0-6 års institutioner, som ligger i naturskønne omgivelser og tæt på byen. De ligger i gåafstand fra hinanden.

Børnehuset Birkebo har ca 70 børn og i Ålykke er der ca 55. Alt i alt vil du blive pædagogisk leder for omkring 30 medarbejdere

Vi har brug for en leder der

  • Kan motivere medarbejdere og skabe en kultur som er præget af høj faglighed, tillid og psykologisk tryghed.
  • Kan gå forrest i fht at omsætte de overordnede mål på dagtilbudsområdet og som vil indgå loyalt i et lederteam med 6 andre pædagogiske leders samt dagtilbudsleder.
  • Har grundlæggende tillid til, loyalitet, samarbejdsevner og tolerance over for børn, forældre, medarbejdere, kollegaer, dagtilbudsleder og forvaltning.
  • Understøtter og sikrer, at der løbende sker vidensdeling på tværs i dagtilbuddet.
  • Bidrager til videreudviklingen af lederteamet i Dagtilbud Sydvest, hvor der er fokus på fælles retning og udvikling, og hvor der er plads til forskellighed.
  • Kan samarbejde systematisk omkring de tværgående indsatser i samarbejde med PPR, skoler og øvrige samarbejdspartnere.

Om dig

  • Du er uddannet pædagog og har en teoretisk lederuddannelse, eller er klar til at gå i gang med en.
  • Du har stærke relationskompetencer og formår at skabe tillid, tryghed og følgeskab både blandt medarbejdere og forældre.
  • Du er visionær og ambitiøs og har en høj kvalitetsforståelse, samt kan understøtte udviklingen af dette i praksis.
  • Du er god til at håndtere forandringer og konflikter på en konstruktiv måde.
  • Du har et godt overblik og trives med mange bolde i luften.

Læs mere

Om Børnehuset Birkebo https://birkebo.randers.dk/

Om Børnehuset Ålykke https://aalykke.randers.dk/

Stillingsbeskrivelser: https://www.randers.dk/borger/boern-unge-og-familie/dagtilbud-og-pasning/job-i-dagtilbud/

Løn og ansættelse

Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid med tiltrædelse den 1. maj 2026 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, samt reglerne om ny løndannelse. Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.

Der indhentes børne- samt straffeattest.

Ansøgning

Du er meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Karen Lis Rasmussen 23 83 22 08 for at høre mere om stillingen.

Ansøgningen skal være modtaget elektronisk senest den 11. marts 2026

1 samtale forventes afholdt den 16. marts om formiddagen

2. samtale den 26. marts om eftermiddagen

Indkaldes du til 2. samtale skal du være indstillet på at lave en person profil. Denne gives der tilbagemelding på inden 2. samtale.

Søg jobbet nu