Du kan læse mere på Østervangsskolens hjemmeside. Derudover vil du blive en aktiv medspiller i at fremme de øvrige værdier på skolen, herunder et fokus på at inddrage eleverne i deres egen læring gennem PBL (ProjektBaseret Læring).
Som lærer i Østervangsskolens specialafdeling forventer vi, at du…
deltager ligeværdigt i teamsamarbejde og løfter den samlede opgave i flok
har øje for at se det bedste i eleven og er villig til at gå det ekstra skridt for eleven
er fleksibel og villig til at justere din didaktiske og pædagogiske praksis, når der er behov for det - Hav en plan B, når plan A fejler
har troen på, at et tæt forældresamarbejde er vigtigt for elevens trivsel og læring
kan reflektere over egen og andres pædagogiske praksis og indgår i sparring omkring dette
i samarbejde med teamet afprøver relevante pædagogiske tilgange for at sikre trivsel og udvikling
kan forholde dig roligt i konfliktsituationer og ser bag om adfærd for at være nysgerrig på årsag
har gode kommunikations- og relationskompetencer, der gør dig i stand til at indgå i samarbejde med elever, forældre, kollegaer og ledelse
Derfor skal du vælge os
Du får mulighed for at gøre en reel forskel for børn og unge med særlige behov
Vi arbejder målrettet med relationspædagogik, struktur og forudsigelighed i hverdagen
Du bliver en del af et engageret og tværfagligt team med høj faglighed og stærkt kollegialt sammenhold
Vi prioriterer faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling
Du får indflydelse på planlægning og pædagogiske tiltag, i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse
Vi tilbyder et rummeligt arbejdsmiljø med humor, hjerte og ambitioner om høj faglighed
Skolen har fokus på trivsel – både for elever og ansatte
Du bliver en del af en afdeling i udvikling, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for elevernes læring og livsduelighed
Specialafdelingen ser i det kommende skoleår ind i flere spændende opgaver. Der etableres et nyt sammenhængende fritidstilbud for eleverne i afdelingen. Vi arbejder i fællesskab for at skabe det fundament, specialafdelingen skal stå på i fremtiden. Dette med udgangspunkt i den pædagogiske praksis i og udenfor klasserummet. Et projekt, alle medarbejdere kommer til at deltage i, med forventning om, at alle bidrager til den fælles fremtid.