Rengøringstekniker/-assistent til Børnehusene Æblehaven samt Børnehuset Overvænget
Brænder du for at arbejde med rengøring på højt kvalitetsniveau, så er du måske den nye medarbejder, vi står og mangler i Ejendomsservice.
Rengøring & Intern Service har en ledig stilling, hvor følgende gælder:
Fast stilling på 37 timer pr. uge med ansættelse pr. 1. maj 2026, eller hurtigst muligt.
Du kommer til at varetage de daglige rengøringsopgaver i Børnehuset Æblehaven, Myrdalsvej 1A, 8920 Randers samt Børnehuset Overvænget, Overvænget 27, 8920 Randers.
Opgaverne omfatter, stuer, grupperum, fællesrum, toiletter, garderober, personalerum m.m.
Arbejdet kræver, at du selv kan strukturere de daglige opgaver. Rengøringen foregår i dagstid, så børn og voksne er til stede mens rengøring foretages.
Arbejdstiden er mandag til fredag fra kl. 09.06 – 17.00 (inkl. 30 min. selvbetalt pause).
Vi kan tilbyde
- Gode arbejdstider i dagtimerne
- Fri hver weekend og alle helligdage
- Fast ferie er planlagt: 3 dage før påske, uge 29+30 og mellem jul og nytår
- Grundig instruktion og oplæring
- Gode kollegaer i organisationen
- Ordnede forhold
- Et godt arbejdsmiljø
- Mulighed for faglig udvikling gennem uddannelse
Vi forventer, at du
- Har erfaring med rengøring og brænder for at levere høj kvalitet
- Er mødestabil og fleksibel
- Har et godt overblik
- Kan tage ansvar og er løsningsorienteret
- Er empatisk, rummelig og imødekommende
- Behersker dansk i skrift og tale
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning med CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem senest den 6. april 2026 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 13. april 2026 mellem kl. 09.00-15.00.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte rengøringsleder Heidi Engberg Refsgaard på telefon 61 12 02 22 mellem kl. 09.00 – 11.00.
Om Ejendomsservice
Hos Ejendomsservice i Randers Kommune forvalter vi kommunens bygninger med et mål om at sikre høj kvalitet. Ejendomsservice har i alt ca. 300 ansatte fordelt på tre sektioner, herunder Rengøring & Intern Service, hvor vi beskæftiger os med rengøring og service på højt kvalitetsniveau på skoler, institutioner og andre kommunale bygninger. Vi har ligeledes fokus på uddannelse og efteruddannelse af vores medarbejder.