Sekretær til Randers Kommunes topledelse – Byrådssekretariatet

– en nøglerolle tæt på det politiske maskinrum

Har du stærke samarbejdsevner, erfaring med betjening af topledelsen i en politisk ledet organisation, formår du at bevare overblikket i pressede situationer, og trives du i et miljø, hvor tempoet er højt og opgaverne varierede? Så er en spændende HK-stilling i Randers Kommunes Byrådssekretariat måske noget for dig.


Vi søger en ny kollega til at indtage en central rolle i Byrådssekretariatet tæt på Randers Kommunes centrale politiske og administrative ledelse og det politiske liv i kommunen.

Om stillingen

Som sekretær får du sammen med andre kolleger en unik placering midt i det politiske maskinrum. Du arbejder tæt sammen med borgmesteren, kommunaldirektør og stabschef og spiller en vigtig rolle i at sikre, at hverdagen kører effektivt, smidigt og med høj kvalitet. Du vil håndtere en bred vifte af opgaver – fra mødeplanlægning og kalenderstyring til udarbejdelse af dagsordener og koordinering af arrangementer..

Dine vigtigste opgaver bliver i samarbejde med dine kolleger i sekretariatet at
  • Kalenderstyring og god mødekoordinering på tværs af organisationen
  • Udarbejde dagsordener og materialer til møder – både politiske og administrative
  • Agere bindeled mellem byrådssekretariatet, forvaltningerne og eksterne interessenter
  • Håndtere henvendelser fra borgere, organisationer og virksomheder med professionalisme og overblik
  • Understøtte samarbejdet i direktion og den politiske ledelse
Dagene er sjældent ens, og du vil ofte være den, der samler trådene og finder løsninger – også når tingene går stærkt.

Vi søger dig, som

  • Har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation – eller har forståelse for de særlige dynamikker, det indebærer
  • Har erfaring med topledelsesbetjening og betjening af politiske udvalg.
  • Er selvkørende, struktureret og har et stærkt overblik – også når der er travlt
  • Har stor gennemslagskraft og naturlig autoritet, kombineret med et venligt og tillidsvækkende væsen
  • Er samarbejdsorienteret og skaber gode relationer på tværs af organisationen
  • Har en udpræget situationsfornemmelse og ved, hvornår der skal handles hurtigt – og hvornår der skal lyttes
  • Er fleksibel ift. arbejdstider, og trives med, at jobbet kan kræve en ekstra indsats på andre tidspunkter end fra ”8-16”
  • Er vant til at arbejde i it-systemer og har en sikker hånd på skriftlig kommunikation

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og meningsfuldt job i hjertet af den kommunale og politiske organisation
  • En arbejdsplads med højt til loftet, uformel omgangstone og kolleger, der støtter hinanden
  • Muligheden for at gøre en forskel – hver dag – i en rolle med stor synlighed og ansvar
Stillingen er placeret i Byrådssekretariatet, som er en del af staben Politik, Jura og Kommunikation. Her får du 10 engagerede kolleger, der dækker både administrative, juridiske og strategiske funktioner.

Ønsker du nærmere oplysninger

om stillingen, kan du kontakte stabschef Michael Engelsbæk på telefon 30 50 07 45.

Frist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem senest den 12. februar 2026. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Der er tale om en fastansættelse.

Første ansættelsessamtaler afholdes den 17. februar 2026. Eventuel 2. samtaler forventes afholdt den 24. februar 2026.

Søg jobbet nu