Social- og sundhedsassistenter til plejecenter Borupvænget
Vil du være med til at styrke fagligheden og skabe en tryg hverdag for vores beboere? Plejecenter Borupvænget søger dygtige og engagerede social- og sundhedsassistenter, der har lyst til at bidrage til et højt fagligt niveau og et varmt og værdigt hverdagsliv for vores beboere. Vi arbejder målrettet på at styrke det faglige fundament og sikre tid og nærvær i plejen – og derfor har vi brug for flere faglærte kolleger.
Borupvænget er et dejligt sted at bo – og at arbejde. Vores beboere bor i trygge omgivelser med mulighed for både fællesskab og ro. Plejecentret ligger naturskønt tæt på grønne områder, og samtidig er der kort afstand til byens faciliteter og offentlig transport – en ideel kombination for både beboere og personale.
Hos os ser vi pårørende som en styrke. Vi lægger stor vægt på et tæt og respektfuldt samarbejde med pårørende. Vi tror på, at deres kendskab og tilstedeværelse er en vigtig ressource, der bidrager til beboernes trivsel og livskvalitet.
Dine opgaver
- Udføre pleje og omsorg med udgangspunkt i beboernes individuelle behov
- Samarbejde tæt med kolleger, pårørende og andre faggrupper
- Sikre korrekt dokumentation i vores omsorgssystem Nexus
- Bidrage til et positivt arbejdsmiljø og en stærk faglig kultur
Vi forventer, at du
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har en positiv tilgang og sætter mennesket i centrum
- Er ansvarsbevidst, mødestabil og kan arbejde selvstændigt
- Har kendskab til dokumentation og kan anvende denne relevant
- Ser værdien i samarbejdet med både kolleger og pårørende
Vi tilbyder
- En hverdag med mening, nærhed og anerkendelse
- Et godt og stabilt kollegialt fællesskab
- Grundig introduktion og faste rammer
- Vi er fleksible overfor dine ønsker til timetal og vagtplan – skriv i din ansøgning, hvad du har af ønsker – du skal arbejde hver 2. eller hver 3. weekend
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Ansøgningsfrist
4. juli 2025.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt
For yderligere oplysninger
Kontakt leder Josephine Tvede på telefon 21 59 51 93 eller Sarah Langberg på 21 54 36 30