Teknisk servicemedarbejder til Ejendomsservice, Distrikt Øst
Medarbejder med teknisk snilde, grønne fingre og gerne en håndværksmæssig uddannelse søges til Ejendomsservice i Randers Kommune.
Ejendomsservice i Randers Kommune søger en engageret og udadvendt teknisk servicemedarbejder til ansættelse senest pr. 1. august 2025.
Som medarbejder hos os bliver du en del af Teknisk Service, som i alt består af ca. 70 medarbejdere, 3 distriktsserviceledere og 1 sektionsleder. Vi er inddelt i fire distrikter: Nord, Syd, Øst og Vest, hvor du primært vil komme til at arbejde i Distrikt Øst, der går fra Dronningborg til Udbyhøj.
Stillingens ansvarsområder
- Ind- og udvendigt vedligehold af en række ejendomme
- Vedligehold af tekniske installationer, herunder adgangskontrol samt afprøvning af ABA-anlæg
- Vedligehold af grønne arealer
- Rensning af tagrender og brønde
- Foretage mindre reparationsopgaver
- Affaldshåndtering og oprydning
- Ad hoc-opgaver
- Rekvirering af eksterne håndværkere og leverandører
Vi tilbyder
- En stilling på en spændende og udfordrende arbejdsplads, der lægger stor vægt på uddelegering af ansvar, og hvor den enkelte medarbejders indsats og kompetence er vigtige bidrag for kommunens drift af bygningsmassen.
- Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger.
- En spændende og varieret arbejdsdag med en bred kontaktflade i hele organisationen.
- Et job, hvor ingen dage er ens.
Vi forventer, at du
- Har teknisk snilde og gerne en håndværksmæssig uddannelse, måske som ejendomsservicetekniker.
- Har gode samarbejdsevner og er klar til at yde vores kunder en god service.
- Er engageret og udadvendt, trives i et levende miljø med mange mennesker, som udover dine kolleger, kan være børn, voksne med handicap og ældre.
- Har et gyldig kørekort og gerne mulighed for at køre i egen bil i arbejdsøjemed.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Lønnen fastsættes med baggrund i gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at der foreligger en tilfredsstillende børneattest og straffeattest.
Vi indhenter attesterne med dit samtykke.
Ansøgningsfrist
Ansøgning, CV og relevante bilag modtages kun elektronisk via linket til vores rekrutteringssystem og senest søndag den 8. juni 2025 kl. 23.59. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte distriktsserviceleder Susanne Paulsen på telefon 61 12 40 80 eller på mail susanne.paulsen@randers.dk
Om Ejendomsservice
Hos Ejendomsservice i Randers Kommune forvalter vi kommunens bygninger med et mål om at sikre høj kvalitet. Ejendomsservice har i alt ca. 300 ansatte fordelt på tre sektioner, herunder Teknisk service, administration og vedligehold. Her beskæftiger vi os med administration, drift og vedligehold af de kommunale ejendomme, samt grønt vedligehold og snerydning på udenoms arealerne i umiddelbar tilknytning til bygningerne.