Udviklingssygeplejerske til område Vest, Randers Kommune
Er du sygeplejerske med interesse for faglig kvalitet og implementering i en tid med nye krav og reformer? Og har du blik for sammenhæng og kvalitet? Så har du nu mulighed for at blive udviklingssygeplejerske på omsorgsområdet.
Vi søger en fagligt stærk sygeplejerske, der kan bidrage til at styrke kvalitet, kompetencer og ensartet praksis i sygeplejen. Stillingen har fokus på kvalitet ud fra en helhedsorienteret tilgang.
Vi er i fuld gang med at implementere den nye ældrelov, og i de kommende år skal vi ligeledes arbejde målrettet med sundhedsreformen. Du får derfor en central rolle i at omsætte lovgivning, nationale rammer og kommunale strategier til konkret sygeplejefaglig praksis.
Funktionen som udviklingssygeplejerske varetages af én person for hvert af de 3 områder, nord, syd og vest, og du vil dermed have et stort selvstændigt ansvar. Samtidig indgår du i et tæt samarbejde med udviklingssygeplejerskerne i område nord og område syd med henblik på vidensdeling og ensartet praksis.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Faglig udvikling og undervisning
- Facilitere oplæring i specialiserede sygeplejefaglige indsatser samt understøtte kompetenceudvikling
- Holde dig ajour med nyeste sygeplejefaglige viden og formidle denne til sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter
Netværk og tovholderfunktioner
- Være tovholder for netværk og mødefora for sygeplejersker med specialist- og nøglepersonfunktioner, som fx sår, palliation, kompression og kontinens.
- Medvirke til afklaring og vurdering af sygeplejerskers kompetencer ved behov
Implementering og tværgående indsatser
- Være tovholder på implementering af nye faglige tiltag og indsatser, herunder indsatser relateret til den nye ældrelov og kommende sundhedsreform
- Understøtte implementering af instrukser og sygeplejeprocedurer inden for specialiseret sygepleje, bl.a. gennem undervisning, MyGuides og MySkills
- Bidrage til implementering af velfærdsteknologiske løsninger samt understøtte implementering af tværgående indsatser og sammenhæng på tværs
- Understøtte og øge fokus på nuværende tiltag som fx dosisdispenseret medicin, sundhedsklinikker osv.
Kvalitet, udvikling og samarbejde
- Deltage i udviklingsprojekter på omsorgsområdet, herunder projekter relateret til implementering af ny lovgivning
- Medvirke i arbejdsgrupper og netværk med henblik på udvikling af sygeplejen
Kvalifikationer – krav for at søge stillingen:
Du er uddannet og autoriseret sygeplejerske med en relevant kandidatuddannelse, for eksempel inden for sundhed, cand.cur., folkesundhedsvidenskab eller lignende. Du har erfaring med – eller en stærk interesse for – implementering af lovgivning og organisatoriske forandringer, og du trives i en koordinerende og rådgivende rolle, hvor du naturligt kan skabe følgeskab blandt kolleger.
I dit arbejde er du tæt på kerneopgaven i praksis og omsætter viden, procedurer og nye tiltag direkte til handling i hverdagen. Du arbejder struktureret og selvstændigt med fokus på kvalitet, sammenhæng og dokumentation, samtidig med, at du engagerer og understøtter kolleger, så sygeplejen udvikles på en måde, der gør en konkret forskel for både borgere og medarbejdere.
Vi tilbyder:
En unik udviklingsstilling, hvor du arbejder praksisnært og samtidig har mulighed for at sætte dit præg på, hvordan sygeplejen udvikles og implementeres. Du indgår i et fagligt stærkt miljø med fokus på kompetenceudvikling, kvalitet og tværgående samarbejde, hvor dine initiativer får reel betydning i hverdagen. Stillingen giver stor fleksibilitet, samtidig med at det forventes, at du bidrager aktivt, når opgaver og indsatsområder kræver det. Du får en central rolle i en kommune med høje ambitioner, hvor kerneopgaven altid er i centrum.
Stillingen er aktuelt forankret i område Vest sygeplejegruppe. Her er der ansat 37 sygeplejersker, der besøger borgerne i eget hjem og varetager besøg i vores 3 sundhedsklinikker.
Randers Kommune er i gang med en større omorganisering på ældreområdet. Det betyder, at pr. 1. januar 2027 er område vest 2 distrikter, hvor sygeplejen er integreret i begge grupper. Som udviklingssygeplejerske skal du derfor være tilgængelig i begge distrikter, som forventeligt har adresse på hhv. Borupvænget og Kollektivhuset.
Samtaler afholdes 16. marts – og evt. 2. samtale 23. marts.
Ansøgningsfrist: 11. marts 2026
Løn og ansættelsesvilkår ifht. gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer.
For at høre mere om stillingen, kan du kontakte sygeplejeleder Josephine Tvede, 29 37 20 91. Send en sms og du blive ringet op.