Vi opnormerer – og søger 2 rådgivere + 1 barselsvikar til Myndighed Voksenhandicap!
Har du erfaring med unge, eller brænder du for overgang fra barn til voksen? Så er det dig, vi mangler!
I Myndighed Voksenhandicap i Randers Kommune er vi i fuld gang med en spændende udviklingsrejse. Vi styrker området med flere kollegaer – og derfor leder vi efter to nye socialrådgivere/socialformidlere samt en barselsvikar, der vil være med til at skabe værdi for borgere med funktionsnedsættelser og deres mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt.
Vi har højt til loftet, masser af humor, åbne døre og en kultur, hvor vi tør tænke nyt. Her bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor du både får rum til udvikling – og til at være dig selv.
Hvem er vi?
Myndighed Voksenhandicap hører under Myndighed social. Vi er opdelt i to teams samt flere særfunktioner og arbejder både selvstændigt og sammen på kryds og tværs.
Vores borgere er voksne over 18 år, der har:
- kognitive eller fysiske funktionsnedsættelser
- senhjerneskade
- autismespektrumsforstyrrelser
- udviklingshæmning
- misbrug, psykiatriske problemstillinger eller sociale støttebehov – herunder domfældte
Vi arbejder efter servicelovens voksenbestemmelser (§§ 82, 84, 85, 96, 97, 98, 100, 102, 103, 104, 107, 108, 110), bruger VUM 2.0, ”Mit liv – Min plan”, og arbejder med SMART-mål i handleplaner og opfølgninger.
Vi tror på faglig nysgerrighed, helhedsorientering og mod til at prøve ting af. Innovation i hverdagen er ikke bare noget, vi siger – det er noget, vi gør.
Stillingerne – hvad søger vi?
Vi søger 2 rådgivere til faste stillinger og 1 barselsvikar – alle på 37 timer.
Vi leder efter dig, der:
- er uddannet socialrådgiver/socialformidler
- har lyst til myndighedsarbejde og samarbejde i et miljø, hvor faglighed og humor går hånd i hånd
- trives i rollen som myndighed og kan skabe tillidsfulde relationer
- kan holde overblik – også når der ikke er et facit
- er tydelig i skrift og tale
- arbejder struktureret og selvstændigt, men med blik for fællesskabet
- har et ressourcestærkt blik og evner at se borgerens potentialer
Det er særligt en fordel, hvis du har erfaring med:
- ungeområdet og/eller overgang fra barn til voksen
- VUM 2.0 og sagsbehandling efter voksenbestemmelserne
- recovery-orienteret tilgang og/eller Motiverende Samtale
- Sensum eller andre fagsystemer
Vi både ønsker og har brug for forskellige profiler – så tøv ikke, hvis du brænder for området, men ikke kan sætte flueben ved det hele.
Vi tilbyder – og vi mener det:
- En arbejdsplads med høj faglighed, og hvor det socialfaglige skøn bliver taget alvorligt
- Stor fleksibilitet – inkl. mulighed for hjemmearbejde
- Ekstern supervision ved psykolog
- En grundig og tryg introduktion + mentorordning
- Et center præget af sammenhængskraft, tværgående samarbejde og faglig sparring
- Ugentlige teammøder med sparring, opgavefordeling og ledelsesdeltagelse
Vigtige datoer:
- Tiltrædelse: Den 1. marts 2026
- Frist for ansøgning: Mandag 19. januar 2026
- Ansættelsessamtale: Mandag 26 januar + tirsdag 27 januar 2026. Samtalerne finder sted: Laksetorvet 1, 8900 Randers C.
Du vil blive indkaldt på mail og skal bekræfte du kommer. - Barselvikar: Til den 30. september 2026 - med mulighed for forlængelse.
Løn:
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for lokal løn.
Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Annika Sommer på Annika.sommer@randers.dk eller på telefon 21 34 28 30 (send gerne en sms for aftale om tidspunkt for opringning).