
20 virksomheder i Randers Kommune har modtaget CSR-certifikatet 2025
Randers Kommune har tildelt CSR-certifikatet 2025 til 20 lokale virksomheder, der har gjort en særlig indsats for at skabe et mere rummeligt og inkluderende arbejdsmarked.

"20 lokale virksomheder har modtaget CSR-certifikatet for deres store indsats for at skabe arbejdspladser til medarbejdere, som har brug for en ekstra hånd. Stort tillykke med anerkendelsen – og tak fordi I tager ansvar og bidrager positivt til vores lokalsamfund," siger borgmester Torben Hansen.
I løbet af maj og juni har kommunens virksomhedskonsulenter besøgt virksomhederne for at overrække certifikaterne.
”CSR-certifikatet er en anerkendelse af de virksomheder, der hver dag gør en særlig indsats for at skabe et mere inkluderende arbejdsmarked og samtidig har fokus på medarbejdernes trivsel og faglige udvikling. De arbejdspladser, som i år har modtaget certifikatet, har ydet en stor indsats for at skabe gode arbejdsforhold - stort tillykke til dem," siger Bo Vestergaard, formand for Beskæftigelsesudvalget.
CSR-certifikatet er en central del af Randers Kommunes strategi for social ansvarlighed og bæredygtig vækst. Certifikatet er gyldigt i to år, og det tildeles til virksomheder, der lever op til fire kriterier:
- Samarbejde med kommunen om rekruttering og fastholdelse
- Ansættelse af borgere med særlige behov i fleks- og CSR-stillinger
- Engagement i opkvalificering og uddannelse
- Overholdelse af Verdensmål 8: ordentlige løn- og arbejdsvilkår
Blandt de 20 virksomheder, der i år modtager CSR-certifikatet, finder man både private virksomheder og offentlige arbejdspladser.
Modtagerne af Raders Kommunes CSR-certifikat 2025
- Brødrene Dahl
- CONFAC
- DermaPharm A/S
- El Recycling ApS
- Brdr. Andersen A/S
- Flexoprint A/S
- Vindingholm Malerforretning
- HC Farver A/S
- JMA A/S
- Kronjyllands El-Service ApS
- MV Plast ApS
- OnlinePOS A/S
- Prodan A/S
- Randers Regnskov
- Regionshospitalet Randers
- Scan Auto & Dybbroe Group A/S
- Terneparken
- Ventilationshuset ApS
- Vestas Wind Systems A/S
- Vorup Tømreren ApS