Der åbnes for cirka 90 parkeringspladser den 4/4 til middag, og de sidste 150 pladser vil være klar senest den 31. maj. Men allerede i begyndelsen af maj, kan bilister se frem til at endnu flere parkeringspladser åbner.
For at imødekomme efterspørgslen på parkeringspladser på Gasværksgrunden, arbejder Randers Kommune i samarbejde med entreprenørerne på at så mange pladser som muligt er åbne. Bilister opfordres dog til at holde sig orienteret på skiltning på området, da tilgængeligheden løbende forventes at blive øget.
Den nye cykelsti åbner, men vær opmærksom på, at der stadig mangler belysning – det kommer.
Vi minder om, at der er masser af plads på en del af parkeringspladsen foran Regnskoven, særligt udenfor almindelig arbejdstid. Parkeringspladsen er gratis at benytte indtil 31. maj, hvor arbejdet på Gasværksgrunden efter tidsplanen er færdig.