Byrådet prioriterer midler til trafiksikkerhed på skoleveje

Byrådet i Randers Kommune har besluttet, hvordan årets ramme på 1,3 mio. kr. til sikre skoleveje skal prioriteres. Midlerne prioriteres til en række projekter, der skal forbedre trafiksikkerheden og skabe bedre forhold for børn og andre trafikanter.

De udvalgte projekter er prioriteret ud fra en samlet vurdering af hastighed, trafikmængde, registrerede uheld, vejforhold, skoleveje og fremtidige udviklingsplaner i områderne. Målet er at skabe størst mulig trafiksikkerhed for de afsatte midler.

Følgende projekter prioriteres

 

  • Adelgade/Østervold mellem Østervold og Vestervold
  • Mariagervej v. Netto
  • Mariagervej/Markedsgade
  • Århusvej mellem Haraldsvej og Vennelystvej
  • Århusvej/Valdemarsvej
  • Hadsundvej/Dronningborg Boulevard
  • Hobrovej mellem Markedsgade og Vester Altanvej
  • 2 minus 1-vej på Tebbestrupvej. 

Forvaltningen modtager hvert år mange henvendelser om trafiksikkerhed, særligt på skoleveje, og listen over ønsker er lang. Projekterne er derfor udvalgt, fordi de vurderes at have størst trafiksikkerhedsmæssig effekt.

Læs mere i referatet

Afstemningsresultat

Enstemmigt byråd godkendte