Forskellige kunstnere

Efterårsudstilling på GAIA: En verden i pap

Fredag den 5. september åbner GAIA Museum og GAIA Akademi dørene til årets store kunstbegivenhed: Akademiets Efterårsudstilling. Traditionen har eksisteret siden 2017, og i år er temaet ”En verden i pap”.

Forskellige kunstnere

Gennem det seneste år har kunstnerne arbejdet med pap som materiale, nogle gange doneret fra Bruunshaab Gl. Papfabrik, andre gange hentet fra Akademiets egne gemmer. Resultatet er en mangfoldig udstilling af skulpturelle figurer, der spænder fra flade værker med traditionelle grafiske og maleriske teknikker til mere mangfoldige form- og farvemæssige udtryk.

Åbent hus

Åbningen den 5. september markeres med premiere på GAIAs nye kor, der synger i GAIA Akademis store atelier kl. 11. Kort efter følger ferniseringstale og snoreklipning, hvorefter gæsterne kan gå på opdagelse i både særudstillingen, værkstederne og museets faste kunstsamling.

På dagen er der desuden mulighed for at nyde frokost i Café GAIA Papaya, hvor de populære ferniseringstærteletter serveres som dagens ret.

Som en ekstra oplevelse vises en lille særudstilling med værker skabt af genbrugstræ. Her har GAIAs kunstnere, under ledelse af den nordjyske kunstner Kolobritt, givet nyt liv til materialer fra bl.a. gamle stole og et udtjent klaver.

Praktisk information

  • Akademiets Efterårsudstilling 2025 åbner 5. september og kan opleves frem til 14. november.
  • Der er fri entré til både udstilling og åbning.
  • Læs mere på www.gaiamuseum.dk og www.gaiaakademi.dk

Om GAIA Museum

GAIA Museum er et specialmuseum og kulturvirksomhed, som drives i samarbejde mellem mennesker med særlige behov og ordinært ansat personale med forskellige fagkundskaber. Museet rummer en samling på mere end 500 værker af danske og internationale outsiderkunstnere, og gennem udstillinger, udgivelser og arrangementer formidler GAIA outsiderkunsten.

Udsnit fra udstillingen

1 / 4

Maria Sloth Sørensen

William Tved

Alexander Aksel Mathiesen

Forskellige kunstnere

Seneste nyt

Nyheder