
Fårup: Nedtagning af bro og fast signalanlæg forventes klar inden sommerferien
I marts 2024 blev stibroen over jernbanen i Fårup lukket på grund af alvorlige skader. Et fast trafikstyret signalanlæg på vejbroen skal sikre en trafiksikker passage for fodgængere og cyklister.
Nyhed
Sagen om nedtagning af stibroen i Fårup bliver i øjeblikket myndighedsbehandlet hos Banedanmark. Behandlingen er en del af den nødvendige sagsgang, før arbejdet kan få endeligt grønt lys.
Forventningen er, at både nedtagningen af den gamle stibro og etableringen af signalanlægget vil være på plads inden sommerferien 2026.
Beslutningen om at etablere et fast trafikstyret signalanlæg over vejbroen i Fårup blev truffet af Randers Byråd i marts 2025. Der er afsat 1,7 millioner kroner til projektet.







