
Fælles træning samlede mange til Træn Med i Randers
Omkring 150 deltagere mødte søndag 11. januar op, da det første ud af fem Træn Med-arrangementer frem mod Royal Run 2. pinsedag blev afholdt i Randers. Arrangementet er en del af Randers Kommunes fælles træningsindsats i samarbejde med lokale foreninger.

Aktivitetsleder i Randers Kommune Jesper Jakobsen bød først velkommen til deltagerne og introducerede dagens program. Herefter åbnede viceborgmester Niels-Jørgen Thomsen officielt Træn Med-arrangementerne i Randers Kommune.
Formiddagen begyndte med fælles opvarmning, hvor Susanne Knudsen fra Sej & Stærk sørgede for, at deltagerne fik gang i kroppen. Efter opvarmningen var der mulighed for at gå eller løbe – indendørs og udendørs – så alle kunne deltage i det tempo, der passede dem.
Efter træningen blev der hygget med kaffe og Træn Med-flødeboller, inden stafetten symbolsk blev givet videre fra Randers Freja Atletik & Motion, som var medarrangør af dagens arrangement, til SIF Assentoft.
Næste Træn Med-arrangement finder sted søndag den 8. februar kl. 10–12 i Assentofthallerne, hvor SIF Assentoft er medarrangør. Her er der igen mulighed for at være med – uanset alder, tempo og om man har startnummer til Royal Run eller ej.
Træn Med-arrangementerne er en del af Randers Kommunes optakt til Royal Run og har til formål at samle deltagerne om bevægelse, fællesskab og lysten til at være aktive sammen.
Se foto og video fra arrangementet den 11. januar herunder:
Video fra opvarmning

150 forventningsfylde deltagere var mødt frem og var klar til dagens træning

Aktivitetsleder i Randers Kommune Jesper Jakobsen bød først velkommen til deltagerne og introducerede dagens program.

Viceborgmester Niels-Jørgen Thomsen åbnede officielt Træn Med i Randers.

En stor gruppe deltagere var friske på at fortsætte træningen ude i januar-kulden.

Stafetten blev givet videre fra Randers Freja Atletik & Motion, som var medarrangør af dagens arrangement, til SIF Assentoft, der er medarrangør ved Træn Med den 8. februar i Assentofthallerne.

Efter træningen blev der hygget med kaffe og Træn Med-flødeboller

Der var pyntet hyggeligt og festligt op

Den indendørs træningsbane på Langvang Idrætscenter er også klar til Royal Run.



