Foto © Jakob Lerche Fotografi

Festplads i Havndal er blevet indviet

Lørdag den 14. august var en stor festdag i Havndal

Med blå himmel, festlige indslag og fællesskabet i fokus, blev børnefesten i Havndal traditionen tro holdt  i weekenden.

I lørdags var aktiviteterne for børnefesten samlet på Festpladsen ved Estraden. Cirka 250 glade børn og voksne mødtes til indvielse af den nye Festplads, som Randers Kommune har etableret som en del af en større områdefornyelse i Havndal.

Dagen startede med fælles morgenmad og skattejagt for hele familien. Randers Kommune serverede kaffe og kage til indvielsen og bagefter samledes børnene til reggae funk børnemusik og lege på hoppeborge.

Festdagen blev afsluttet med en udsolgt fællesspisning. Hele arrangementet var planlagt af landsbyens frivillige ildsjæle.

Seneste nyt

Nyheder