
Flere end 50 skrev sig på ’løftevæg’ om 1000 muligheder til unge
Deltagere fra lokale virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner, organisationer og Randers Kommune var samlet for i fællesskab at give unge et særligt løfte – et løfte om 1000 muligheder til 1000 unge, der i dag står uden job, uddannelse og fællesskab.

Mandag dannede Underværket ramme om Ungeløftet i Randers Kommune. Her mødtes repræsentanter fra lokale virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner og organisationer til en fælles drøftelse af mulige løsninger - og for selv at bidrage til dem.
Borgmester Torben Hansen bød velkommen, og tre unge delte deres drømme og håb for fremtiden. Derefter satte repræsentanter fra byrådets udvalg ord på, hvordan vi sammen kan åbne døre for de unge.
Højdepunktet var afsløringen af den store ’løftevæg’ – en pledgewall, hvor deltagerne skrev deres navn for at markere et ønske om at være med til at skabe muligheder for unge.
Mere end 50 mennesker under på, at de vil skabe muligheder for de unge.
Mulighederne kan være mange. Et job, en mentorrolle en læreplads eller nye rammer for uddannelse. Præcist hvilke muligheder, der er blevet skabt, skal på plads i fremtiden, men med Randersløftet skudt i gang er vi et skridt nærmere 1.000 muligheder for de 1.000 unge.
Har du en ide til en mulighed, der kan hjælpe en ung videre, så tøv ikke med at kontakte Randers Kommune på kommunikation@randers.dk