
Forslag om ændringer på socialområdet sendes i høring
Byrådet i Randers Kommune har på byrådsmødet den 25. august 2025 besluttet at sende en række forslag om ændringer på voksensocialområdet i høring. Forslagene skal dæmme op for stigende udgifter og skabe balance i socialområdets økonomi.

Forslagene, der nu sendes i høring, omfatter blandt andet:
- En ændret takstmodel for STU-forløb
- En mulig reduktion af midlerne til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens § 18
- Omlægning af tilbud til nye målgrupper
- Etablering af et særligt plejetilbud for borgere, som med alderen har fået et øget pleje- og omsorgsbehov og samtidig mindre behov for socialpædagogiske indsats.
Udover de punkter, der sendes i høring, skal potentialet for en eventuel sammenlægning af tilbud på dagområdet undersøges nærmere – herunder Hjernecenter Randers, Autismecentret, Randers Aktivitetscenter, CBR og Huset Tværs.
Afstemningsresultat
For stemte: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Moderaterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Østbroen, Daniel Madie og Bo Vestergaard
Imod stemte: Socialistisk Folkeparti, Beboerlisten, Velfærdslisten og Enhedslisten.