start på hovedindhold

Solformørkelse og overnatning på Kanaløen – her er programmet for Naturcenterets arrangementer resten af året

Naturcenteret er klar med programmet for det næste års aktiviteter, og der er lagt op til et år fyldt med spændende naturoplevelser for både børn og voksne.

Nyhed

“Naturcenteret spiller en vigtig rolle i at skabe forståelse for vores lokale natur og give borgerne gode oplevelser. Derfor er vi stolte af at kunne præsentere et program med så mange gode muligheder for at komme tættere på naturen,” siger Frank Nørgaard, udvalgsformand.

Programmet byder på en bred vifte af arrangementer, hvor borgere får mulighed for at komme tættere på naturen og dyrelivet.

Oplev naturen på nye måder
Blandt det næste halve års højdepunkter er flere muligheder for at opleve naturen og dyrelivet på tæt hold. Der arrangeres fugleture i april og september, hvor deltagerne kan opleve områdets rige fugleliv sammen med kyndige naturvejledere.

Derudover fortsætter det populære “To på tur”-koncept med flere arrangementer i løbet af året. Undervejs på turene fortæller guider om naturen omkring dig, så der er rig mulighed for at blive klogere i løbet af turen.

Særlige naturoplevelser
Som noget helt særligt inviterer Naturcenteret til “Nat på Kanaløen”, hvor deltagerne kan opleve naturen efter mørkets frembrud. Derudover afholdes også “Nat i naturen” i Fladbro, som giver endnu en mulighed for at opleve naturens lyde og stemning om natten.

Sjældent himmelfænomen i fokus
Året byder også på et spændende naturfænomen, når der inviteres til at opleve en solformørkelse i Udbyhøj eller på Naturcenteret den 12. august. Naturcenteret udleverer solformørkelsesbriller, så alle kan se når over 80% af solen dækkes.

Fremhævede arrangementer

4/4: Sæsonen begynder igen for Åbne lørdage – Åbent hus på Randers Naturcenter

27/4: Fugletur – Gudenåstien ved Randers

13/5: To på tur – Gudenåstien ved Stevnstrup

10/6: To på tur – Naturpark Randers Fjord ved Mellerup

20/6: Nat i naturen – Kanaløen

12/8: Solformørkelse – Randers Naturcenter eller Udbyhøj

Det samlede program er tilgængeligt på Naturcenterets hjemmeside, hvor du kan læse mere og tilmelde dig de enkelte arrangementer.

Seneste nyt

Nyheder