
Indvielse af Randers Fjord Stien bliver 2. september kl. 16
Sæt allerede nu kryds i kalenderen og vær med, når Randers Fjord Stien indvies. Indtil da kan ruterne langs Randers Fjord fortsat nydes i eget tempo.
Nyhed
(Det har ved en fejl tidligere været meldt ud, at indvielsen ville finde sted d. 12. maj)
Randers Fjord Stien er en naturskøn vandrerute, der starter ved Justesens Plæne i Randers, hvor Gudenåstien også har sit udgangspunkt. Herfra følger stien fjorden på nordsiden hele vejen til Udbyhøj ved fjordens udmunding i Kattegat. Undervejs kan man opleve åbne vidder, skove, enge og sivskove, små opholdssteder og et rigt dyre- og fugleliv.
Se og læs om ruten og de forskellige muligheder for rundture langs stien her:
Indvielse med fire samtidige vandringer
Indvielsen den 2. september fejres med 4 arrangementer på 4 ankomstpunkter på Randers Fjord Stien på samme tid: Tronholmen, Uggelhuse, Albæk og Udbyhøj. Her vil der være kaffe og kage, taler og korte oplæg om Randers Fjord Stien – og naturligvis fælles snoreklipning.
Program
- Kl. 16.00: Velkomsttale samt kaffe og kage fire steder (Tronholmparken, Uggelhuse, Albæk og Udbyhøj)
- Kl. 16.30: Snorene klippes samtidig fire steder
- Kl. 16.30: Vandreturene starter fra alle fire udgangspunkter
Startsteder – vandreruter incl. længder
- Tronholmparken, Tronholmen 1, 8960 Randers SØ: 3,5 km
- Uggelhuse, Byens Plads, Lillevej, 8960 Randers SØ: 5 km
- Udbyhøj Lystbådehavn, Havnevej 56, 8970 Havndal: 4 km
- Albæk, Klyngehuset Kronjylland, Nedre Vej 106, 8930 Randers NØ: 8 km
Arrangementet er gratis
Man er velkommen til at medbringe sin egen madpakke som kan nydes efter vandreturerne.
Der tændes bål i Albæk, Uggelhuse og Udbyhøj. Der er grill i Udbyhøj og Albæk
Alle steder er der bænke.