Kurser giver nu en hjælpende hånd til at holde dig sund og rask

15 forskellige kurser ligger nu klar online. Fælles for dem er, at de består af flere korte videoer, der kan støtte den enkelte i at være sund og aktiv.

Nyhed

Er du nervøs for at falde? Vil du gerne motionere mere? Har du svært ved at holde på vandet? Det og meget andet kan man nu få svar på i en række online kurser, som Randers Kommune nu tilbyder. 

”Vi håber, at man som deltager i et af kurserne vil opleve en hjælpende hånd til, hvad man selv kan gøre. Det kan være nyttig viden eller konkrete øvelser, man som borger kan afprøve når og hvor, det passer den enkelte. Samtidig får medarbejderne endnu et redskab, de kan bruge til at vejlede borgerne, siger Nicolai Estrup, formand for Omsorgsudvalget og fortsætter: 

”Vi arbejder løbende på, hvordan vi kan hjælpe flest mulige borgere til at forblive selvhjulpne og bevare en aktiv og selvstændig hverdag. Her er kurserne fint i tråd med det arbejde.”

For dig og dine nærmeste

Kurserne er relevante for både dig og dine pårørende. De afprøves i hele 2026, hvorefter det evalueres, om det skal fortsætte. Du kan læse mere og finde dem på randers.dk/helpii

Der findes 15 forskellige kurser inden for temaerne: Sund og aktiv, før du søger hjælp samt vandladnings- og tarmproblematikker. Fælles for dem alle er, at de består af flere korte videoer, der er udviklet af udbyderen Helpii.

Seneste nyt

Nyheder