
Foto © Jakob Lerche Fotografi
Lys i de mange vinduer i Rådhuset
Når juletræet bliver tændt på Rådhustorvet i Randers fredag 21. november, vil der også blive tændt LED-lys i alle vinduerne på Det Gamle Rådhus på Rådhustorvet.

Foto © Jakob Lerche Fotografi
Byrådets mødested vil i den næste måned bidrage til lidt ekstra god stemning i den smukke gamle midtby i Randers.
”Vi havde LED-lys i vinduerne til fejringen af 80året for Danmarks befrielse, og det fungerede rigtig fint. Derfor er det nu besluttet, at de mange LED-lys også kan bringe hygge i december,” fortæller Mette Bertelsen, eventchef i Randers Kommune.
LED-lysene lyser i vinduerne til og med 28. december 2025.



