Nu køres der vand fra Nordic Waste til bassinet i Assentoft

Randers Kommune er her til morgen begyndt at køre overfladevand fra Nordic Waste til reservebassinet i Assentoft.

Det sker, fordi bassinerne ved Nordic Waste er fyldte, og at der er fortsat tøvejr, som giver store mængder overfladevand.

Derfor vil der være:
1. Lastbilkørsel til og fra bassinet
2. Generel aktivitet i området omkring bassinet

Der er tale om regn- og smeltevand, som er løbet hen over Nordic Wastes arealer – samme type vand som tidligere håndteret efter gældende miljøgodkendelse.

Randers Kommune ved på nuværende tidspunkt ikke hvor meget vand, der skal flyttes, og hvor længe det vil stå på, men vender tilbage med en opdatering, når der er noget nyt.

Bassinet i Assentoft blev i 2024 etableret med en membran, som er vurderet egnet til formålet med at forhindre overfladevandet i at sive ned i jorden. Løsningen er valgt i samråd med Dansk Miljørådgivning og Vils Entreprenørforretning, der har mangeårig erfaring med etablering af membraner

Læs mere om håndtering af overfladevand: Håndtering af overfladevand - Randers Kommune

Læs mere om prøver af eksempelvis overfladevand: Prøver og undersøgelser - Randers Kommune