
Ny politik på klima-, natur- og miljøområdet
Randers Byråd har på mødet den 15. december 2025 endeligt vedtaget en ny Klima-, Natur- og Miljøpolitik. Politikken sætter retningen for kommunens arbejde med klima, natur og miljø og er udarbejdet i tæt dialog med borgere, erhvervsliv og organisationer.

Randers Byråd har på mødet den 15. december 2025 vedtaget en ny Klima-, Natur- og Miljøpolitik. Den nye politik skal være styrende for kommunens indsats på klima-, natur- og miljøområdet de kommende år og erstatter den nuværende politik fra 2019.
Fokus på planetære grænser
Klima-, Natur- og Miljøpolitikken tager udgangspunkt i de planetære grænser. Planetære grænser er en metode til at beskrive, hvor meget mennesker kan påvirke miljøet uden, at påvirkningen risikerer at forårsage dramatiske ændringer i den globale miljøtilstand. Politikken sætter således retning for, hvordan Randers Kommune, erhvervslivet og civilsamfundet sammen kan arbejde for at skabe balance mellem menneskelige aktiviteter og naturens ressourcer.
Politikken bygger på en proces med bred inddragelse, hvor borgere, erhvervsliv, landbrug, detail- og oplevelseserhverv, byggeriet, grønne organisationer og unge har deltaget med idéer og perspektiver.
Byrådet vil få en årlig status på arbejdet med at gennemføre politikkens målsætninger. Samtidig har byrådet besluttet, at politikken udløber med udgangen af 2026.
Afstemningsresultat
Sag nr. 338 blev Klima-, Natur- og Miljøpolitikken vedtaget med 24 stemmer for. Imod stemte Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og fra Østbroen: Bo Ratz, Christina Kjærsgaard, Christina Lindholm, Erik Bo Andersen.



