
Oplev hjælpemidler til påskebordet
Påsken nærmer sig, og for mange betyder det hyggeligt samvær og et veldækket bord med familie og venner. Men hvis hænderne ryster, gør ondt eller ikke har den samme styrke som før, kan det være en udfordring at håndtere bestik og service. Heldigvis findes der hjælpemidler, der kan gøre måltidet lettere at nyde.
Nyhed
I Udstillingshuset Omsorg kan du komme forbi – alene eller sammen med en pårørende – og se og afprøve forskellige hjælpemidler. Her kan du blandt andet se og afprøve bestik med ergonomiske greb, let service og tallerkener, der står stabilt og hjælper med at holde maden på plads. Vi står klar til at fortælle om mulighederne og give råd om hjælpemidler, der kan gøre både påskefrokosten og hverdagens måltider lettere.
Besøg Udstillingshuset Omsorg
Du finder Udstillingshuset Omsorg på Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ – tæt på Randers Storcenter.
Bus 1A stopper ved skolen, og der er parkering lige ved døren.
Der er åbent hver onsdag kl. 11.00–15.00 – eller efter aftale.
Læs mere om velfærdsteknologi og Udstillingshuset Omsorg.







