
Skal du være med i Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen?
Sejler du, eller bliver du påvirket af folk, der sejler på Gudenåen? Og er du interesseret i at rådgive Gudenåkommunerne om sejlads? Der er nu åbent for ansøgninger om medlemskab til Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen 2026-2029.

Sejlads er en populær aktivitet, som flere og flere får øjnene op for. Er du medlem af en klub, forening o.l., der enten selv sejler eller bliver påvirket af folk, der sejler på Gudenåen? Så kunne Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen måske være interessant for dig!
Der er max. plads til 15 medlemmer i Brugerrådet. Du søger ikke som privatperson, men som repræsentant for f.eks. lodsejerforening, interesseorganisation, sejladsklub o.l.
Kan du afsætte to eftermiddage om året til at rådgive Gudenåkommunerne om sejladsen i Gudenåsystemet, så send din ansøgning senest 31. januar 2026.
Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at skrive til makla@silkeborg.dk