Tryghedsmesse i Randers Kommune blev holdt på Underværket

Lørdag den 17. maj blev Underværket i Randers fyldt med liv, læring og lokal opbakning, da Randers Kommune og Østjyllands Politi inviterede til Tryghedsmesse.

Randers Kommune og Østjyllands Politi afholdte Tryghedsmesse

Arrangementet bød på spændende oplæg og aktiviteter for hele familien. Østjyllands Politi gav et oplæg om digital sikkerhed, hvor deltagerne fik konkrete tips til at undgå digital svindel og gode råd til at skabe stærke passwords.

Der var også masser af sjove aktiviteter for børnene – blandt andet en skattejagt, hvor de skulle finde skjulte "indbrudstyve", der havde gemt sig rundt omkring på Underværket. En anden stor attraktion var muligheden for at komme helt tæt på politiets arbejde – børn og nysgerrige sjæle kunne nemlig få lov til at sætte sig ind i en ægte politibil og se den indefra.

Ved de mange stande var der god stemning og mulighed for at få en snak med både myndigheder og lokale aktører om sikkerhed i hjemmet, digitalt og økonomisk. Børn og barnlige sjæle kunne nyde slush-ice og popcorn, mens de voksne blev forkælet med kaffe og kage i hyggelige omgivelser.

 

Stemningsbilleder fra Tryghedsmessen

1 / 5

Seneste nyt

Nyheder