Dekorativt
Foto © Foto: COLOURBOX

Udvalgte dele af Grenåvej får ny asfalt

I perioden fra den 24. juni til den 4. juli 2025 vil der blive lagt ny asfalt på dele af Grenåvej. Arbejdet bliver udført om aftenen og natten, hvor der vil være afspærringer og støjgener for beboere i området kan forventes. I dagtimerne bliver der ikke arbejdet og strækningerne kan passeres med forsigtighed.

Der skal lægges ny asfalt på udvalgte dele af Grenåvej. Arbejdet starter den 24. juni 2025 med affræsning af den eksisterende asfaltbelægning ved krydset mellem Grenåvej og Århusvej. Dette arbejde vil strække sig frem til krydset ved Kristrup Engvej. Fra den anden side af krydset ved Kristrup Engvej strækker projektet sig videre til den modsatte side af det næste kryds ved Nyhavnevej og Clausholmvej. Asfalteringsarbejdet på de udvalgte dele af Grenåvej begynder den 26. juni 2025, og hele strækningen forventes at være færdigasfalteret den 4. juli.

Begrænset adgang til Grenåvej i aften- og nattetimerne

I de dage, hvor asfaltarbejdet finder sted på Grenåvej, vil strækningen være helt afspærret i tidsrummet fra kl. 18.00 til 06.00. Det betyder, at det i denne periode ikke vil være muligt at benytte vejen til at komme til eller fra sin bolig.

Det anbefales at følge den midlertidige skiltning, som vil være opsat i området. For at lette arbejdet og sikre asfaltarbejdernes sikkerhed opfordres beboere til at parkere i de omkringliggende gader. Dette er nødvendigt for at sikre, at arbejdet kan udføres effektivt og under forsvarlige forhold.

Seneste nyt

Nyheder