8 Randers-klasser dyster om finaleplads i Projekt Edison
For forste gang er Randers Kommune i år med i Projekt Edison, som er en sjov og lærerig opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse, hvor eleverne gennemgår en innovativ læringsproces. 6 klasser fra Vestervangsskolen i Randers og to fra Langå skole skal dyste i den lokale finale fredag d. 10 november.
Geniale opfindelser og krollede ideer er i fokus, når den forste lokalfinale i Projekt Edison nogensinde afvikles i Thor Loungen på BioNutria Park fredag kl 10. 8. syvende-klasser fra Vestervangsskolen og Langå Skole dyster om at tilkæmpe sig en plads i den store Landsfinale som afvikles i sammenhæng med Danish Entrepreneurship Award i Fredericia torsdag d. 16. november.
En af de mange grupper, som håber at komme til at repræsentere Randers Kommune i Landsfinalen består af Annika, Patrick, Jonas og Floris fra 7. F på Vestervangsskolen. De har arbejdet målrettet med deres opfindelse, som de håber i forste omgang vil vække opsigt hos dommerne og på længere sigt kan være med til at gore verden til et endnu bedre sted at leve.