Byggegrunde er revet væk siden årsskiftet

Aldrig for har Randers Kommune solgt så mange byggegrunde på denne tid af året. Alene i januar er der solgt over en tredjedel af, hvad der blev solgt hele sidste år. Og flere steder er de kommunale udstykninger ved at være udsolgt.

"Der er godt gang i salget af kommunale byggegrunde i ojeblikket. Faktisk er salget lige nu rekordhojt, og især i landdistrikterne har interessen været stigende. Det er naturligvis rigtigt positivt, at der er optimisme på grundsalgsmarkedet. Og jeg er glad på de mange koberes vegne - at de nu kan se frem til at bygge drommehuset. Samtidig er det med til at holde hjulene i gang og skaber en god udvikling i vores kommune," siger borgmester Torben Hansen.

Alene i januar har Randers Kommune solgt 16 byggegrunde. Det svarer til mere end en tredjedel af, hvad der blev solgt hele sidste år og står i skarp kontrast til januar 2020, hvor der blev solgt 4 byggegrunde. Og tendensen ser ud til at fortsætte i februar lyder det fra Grundsalg, der står for salget af de kommunale byggegrunde.

"Gennem længere tid har vi i forvaltningen oplevet en stodt stigende eftersporgsel. Det er tydeligt, at flere ser Randers som en kommune, der er attraktiv at bosætte sig i. Og coronakrisen har været medvirkende til, at mange har onsket at investere i bolig som det sikre valg i en ellers usikker tid," siger Lotte Vallentin Hoe fra Grundsalg i Udvikling, Miljo- og Tekniksekretariatet.

Næsten udsolgt flere steder

Salget af grunde spreder sig over hele Randers Kommune. Tæt på byen er der stor interesse for Kærsmindeområdet og for grundene i Dronningborg.

På landet har eftersporgslen især været stor i Uggelhuse, hvor alle kommunale udstykninger næsten er udsolgt. Det samme er tilfældet i fx Munkdrup og Langå, ligesom der er stigende interesse for grunde i den nordlige del af kommunen, fx i Oster Torslev.

"Der er en klar tendens til, at flere vælger at bygge nyt på steder, hvor naturen er lige i baghaven og hvor det samtidig er let at komme til og fra så arbejdet kan passes. Samtidig er jeg overbevist om, at det fællesskab og sammenhold, man finder i lokalsamfundene, er attraktivt for rigtig mange," siger Lars Sogaard, der er formand for landdistriktsudvalget.

Og skulle man få lyst til at kobe en grund til drommehuset i Randers Kommune er der fortsat masser af muligheder og flere spændende grunde er på vej. I ojeblikket er byggemodningen af forste etape af byggegrunde i Over Hornbæk således i gang. Her er forventning at udbyde 27 attraktive grunde til salg fra medio 2021. Og på landet er der fx udstykninger i Oster Torslev, Havndal og Mellerup.

"Der er mange varierede muligheder for at bygge nyt i Randers, og vi vil rigtig gerne hjælpe interesserede med at finde frem til den helt rigtige grund. Det skal være en god og tryg oplevelse, når man kaster sig ud i så stor en investering som kob af en byggegrund," siger Lotte Vallentin Hoe.

I coronaåret 2020 solgte Randers Kommune i alt 47 byggegrunde og indtil videre er der i år solgt 19 grunde.

FAKTA

Find din byggegrund

Se de mange gode grunde til at bygge og bo i Randers på www.byggegrunde.randers.dk. Her er informationer om alle kommunale udstykninger og områderne, de ligger i. Du kan nemt klikke sig frem til grunde, der er til salg, se priserne og hente salgsmateriale. Og har du sporgsmål, sidder Grundsalg klar til at hjælpe.