
En membran i hånden er bedre end ord i en bog
Grundfos indvier 9. klasse fra Langå Skole i, hvordan en virksomhed omsætter teoretisk bioteknologi til praksis i sine BioBooster-renseanlæg. Besog på virksomheden brænder sig fast i elevernes bevidsthed.
"Det er godt at opleve stedet og det, der bliver arbejdet med. På skolen kan dagene godt ligne hinanden meget," siger Agnete Bogelund Jensen fra 9. klasse på Langå Skole.
Klassekammeraten Jonas Guldhammer supplerer:
"Det er meget bedre end at læse i en bog om noget, der foregår langt væk fra vores virkelighed. Det er nemmere at huske, fordi vi ser tingene her", siger han og fortsætter:
"Vi får god viden om, hvordan man arbejder i en virksomhed med at samle informationer og bygge viden ind i produkterne".
Sammen med resten af klassen besogte de to i fredags Grundfos i Langå som led i et samarbejde mellem virksomheden og skolen, som nu korer på andet år. Her fik de et indblik i, hvordan Grundfos arbejder med bæredygtighed i sin udvikling og fremstilling af BioBooster og kunne blandt andet på helt tæt hold undersoge en membran. Den er en helt central komponent og filtrene i den er så fine, at bakterier ikke kan trænge igennem, fik de forklaret af Segment Director Soren Nohr Bak.
Et skoleeksempel i kommunen:
Denne gang indgik besoget i undervisningen i global bæredygtighed. Da de også var på fabrikken i 8. klasse, var det som en del af den tværgående undervisning i geografi, biologi, fysik og kemi. Fremover kommer 7. klasser også forbi for at få et indtryk af, hvordan en virksomhed fungerer.
Det var lærer i samfundsfag og biologi, Ole Davidsen, der fik ideen til besogene, efter at Randers Kommune i forbindelse med den nye skolereform opfordrede skolerne til at samarbejde med virksomheder. Ideen blev godt modtaget og fungerer til begge parters store tilfredshed.
"Vi er blevet rigtig godt modtaget, og Grundfos tilbyder meget mere, end vi havde forventet. Uden at jeg skal lefle for nogen, så har Grundfos givet os nogle muligheder, vi nok ikke ville have fundet andre steder, og nu er vi blevet det gode eksempel i Randers Kommune," forklarer Ole Davidsen.
Inspiration at hente:
Soren Nohr Bak betragter samarbejdet med skolen som en god mulighed for at profilere Grundfos, uden at det koster mere end beskedne to timers indsats tre gange om året.
"Hvis vi kan inspirere andre til at fortælle om bæredygtighed, spredes budskabet, så der bliver flere om at gore verden bedre," siger han.
En af budbringerne kan meget vel blive Agnete Bogelund Jensen. Hun er meget optaget af miljoproblematikker og besoget hos Grundfos gav hende ny inspiration til, hvad hun kan lave senere i sit liv.
"For mig er det vigtigt, at der bliver gjort noget. I dag har jeg set eksempler på, at der virkelig bliver gjort noget, og det har fået mig til at tænke på, at det kunne være meget spændende at arbejde med sådan noget her," siger hun.