Fejring af 500 hjertestartere

Foreningen "Kunsten at redde liv" har netop opsat hjertestarter nr. 500, og det fejrer de ved at forære to hjertestartere væk til hhv. Randers Naturcenter og Doktorparken i Randers. Den forste er netop sat op på Randers Naturcenter.

Randers Naturcenter har cirka 50.000 gæster om året, og deriblandt mange gæster fra kommunens ældrecentre. Derfor giver det god mening, at centeret nu har fået sin egen hjertestarter.

"Vi har længe onsket os en hjertestarter, så henvendelsen fra "Kunsten at redde liv" kom som sendt fra himlen," siger naturcenterleder Helle-Marie Taastrom.

Hjertestarteren blev sat op fredag d. 8. juli 2016 på Randers Naturcenter med deltagelse af fundraisere fra "Kunsten at redde liv" og national chef Jan Kvist Dam.

"Som regel bliver hjertestarterne sponsoreret af lokale virksomheder, men denne her er en gave fra vores forening. Vi vil gerne markere, at vi har rundet 500 hjertestartere, ved at forære et par stykker til velbesogte steder i den by, hvor vi holder til med hovedkontoret," siger Jan Kvist Dam.

Ifolge en rapport fra Trygfonden er det de seneste 15 år lykkedes at tredoble overlevelsen efter hjertestop uden for hospital i Danmark. Dette har intet andet land præsteret. 

Folg Randers Naturcenter på facebook