Garnrester pynter og stotter et godt formål

I forbindelse med at Randers Kommune og Randers City afholder Verdensmålsfestival den 29. april 2022, inviterer garnbutikken Uldfisken til strikning og hækling i den gode sags tjeneste.

Garnbutikken Uldfisken inviterer i forbindelse med Verdensmålsfestivalen den 29. april på strik og hygge i den gode sags tjeneste. Her kan man komme og strikke eller hækle sin egen lap ud af restgarn og være med til at pynte Gråbrodrestræde.

Alle de indsamlede lapper vil blive hængt op i gaden og pynte til Verdensmålsfestivalen. Efterfolgende vil lapperne blive syet sammen til tæpper, som doneres til folk, som har brug for dem.

"Vi glæder os til at byde folk velkommen til at komme og strikke eller hækle lapper af sine egne garnrester den 29. april. Har man lyst til at være med, kan man også strikke en lap på ca. 40x40 cm og aflevere den i vores butik senest den 23. april," oplyser Uldfisken.

Når man afleverer sine lapper hos Uldfisken, skal man huske at oplyse navn og telefonnummer, oplyser Uldfisken. Så deltager man nemlig samtidig i konkurrencen om lækre præmier fra Cafe' Blicher, Uldfisken, stuff2you og Randers City.

Du kan besoge Uldfiskens stand på Jens Otto Krags plads den 29. april.

Omkring 50 aktorer stiller op rundt omkring i byen til Verdensmålsfestivalen den 29. april, som du kan læse mere om her.