Randers Byråd har på mødet den 27. april 2020 godkendt årsregnskabet for 2019. Samlet set er der brugt godt 6 milliarder kroner netto, og det samlede resultat af skattefinansieret drift og anlæg viser et overskud på 83,4 millioner kroner.
Dyk ned i tallene
Vil du vide mere om, hvad dine skattekroner går til, kan du dykke ned i tallene i denne korte udgave af årsregnskabet.
Du kan også læse årsberetningen, hvor det hele står beskrevet mere detaljeret.
Serviceområder er under pres
Samlet set er regnskabet tilfredsstillende. Flere af Randers Kommunes serviceområder har dog i 2019 været under pres, ligesom det også var tilfældet i foregående år.
Det drejer sig især om familieområdet, socialområdet og omsorgsområdet. Forvaltningen har i løbet af året haft fokus på igangsatte initiativer og handleplaner, der skal forbedre økonomien på disse områder.