Lånecykler med el hitter på Regionshospitalet

Mette Kryger Ahrentsen fra Regionshospitalet havde aldrig forestillet sig, at hun ville skifte bilturen ud med en tur på jernhesten for at cykle 36 kilometer om dagen til og fra sit job som jordemoder. Et tilbud fra Randers Cykelby om at låne en elcykel i en måned, fik hende til at skifte mening. Hun har efterfolgende kobt sin egen elcykel, der udover mere motion i hverdagen også giver hende mere ro i krop og sjæl:

"Tidligere sad jeg i min bil og ordnede telefonopkald på vejen hjem fra arbejde. Det kan jeg ikke på cykel. Nu kobler jeg i stedet helt af i sadlen og nyder naturen og ojeblikket. Det er meget afstressende og giver mig storre overskud til at være sammen med mine tre små born,"  forklarer Mette Kryger Ahrentsen.

Randers Cykelby låner i 2017 elcykler ud til ansatte på hospitalet, der vil skifte bilen ud med en cykel på vej til jobbet. Mette Kryger Ahrentsen var én af de forste, der bookede en elcykel på hospitalet, og det har hun ikke fortrudt

"Jeg troede, at elcykler kun var til gamle damer, men jeg er blevet klogere. Selvom jeg får hjælp op ad bakkerne, bevæger jeg mig rigtig meget, når jeg i gennemsnit cykler cirka 100 kilometer om ugen. Det betyder også, at jeg ikke behover at gå så meget til fitness i min fritid, og det er skont,"   siger Mette Kryger Ahrentsen.

Gladere ansatte og mindre forurening

Elcyklerne landede på Regionshospitalet en måned for den landsdækkende kampagne, " Vi cykler til arbejde,"  der rullede i maj måned.  Målet med kampagnen er at få endnu flere mennesker til at vælge cyklen til og fra jobbet. Elcyklerne på Regionshospitalet fik også flere ansatte til at deltage i kampagnen i 2017 end de tidligere år. Det glæder Jonas Dahl, der er direktor for Regionshospitalet:

"Jeg er meget tilfreds med, at så mange medarbejdere har valgt at træde lidt ekstra i pedalerne. Det giver motion, frisk luft og dermed bedre trivsel. I sidste ende kommer det også arbejdspladsen til gode, men forst og fremmest får vi et gladere personale,"  siger Jonas Dahl.

Lånecyklerne på Regionshospitalet er populære. De er alle sammen bookede, og den tendens håber Jonas Dahl vil fortsætte:

"Det er utroligt dejligt, at se den store eftersporgsel på cyklerne fra Randes Cykelby.  Der er mange ansatte, der har taget imod det ekstra skub, som elcyklen giver. Jeg håber, at det vil fortsætte, så hospitalet både kan sætte et lidt gronnere aftryk ved en lille smule mindre forurening samtidig med, at vi får sundere og gladere medarbejdere."

Fakta

Regionshospitalet i Randers har lånt 10 elcykler i 2017 af Randers Cykelby. De ansatte kan låne elcyklerne en måned ad gangen.


Borgere i Randers Kommune, der har mere end fem kilometer til arbejde, har også mulighed for at låne en elcykel.  Elcyklerne kan bookes på www.randerscykelby.dk - Lån en cykel. Næste hold elcykler kan bookes fra den 9. august.