Ny stærk kortfilm om modstandskvinden Ebba

Den 30. oktober er der premiere på 'En dans for livet'. Det en sjælden skildring af kvindernes modstandskamp under 2. verdenskrig. Filmen folger modstandskvinden Ebba Sorensen i Randers, der spillede en afgorende rolle da modstandsbevægelsen bekæmpede den nazistiske-besættelsesmagt med sabotage af en række jernbanestrækninger i Randers og omegn.

Ebba Sorensen, der i dag er 95 år, fungerede som meddeler og kurér for 'A/S-gruppen' ved at overrække hemmelige beskeder til modstandsmændene på et lokalt dansested. Det var en dans, der i sidste ende kunne koste hende livet. Ebba er den sidste overlevende fra den lokale modstandsgruppe og fortæller nu sin historie til evigt minde.

Filmen er skabt af det unge soskendepar Jonas og Sofie Markussen. De rykkede ind i den tidligere modstandskvindes lejlighed og optog interview med hende over 5-6 gange. Disse optagelser bliver blandet med en række erindringsspor, der er rekonstruerede hændelser. Det er med til at skabe en autentisk og levende dokumentarfilm på knap 30 minutter.

"Filmen er en fortælling, der kan give perspektiv til os unge i dag, om de valg vi træffer i vores eget liv. Der var dengang nogen, der tog en beslutning på vegne af fremtidens generationer. En beslutning som gor, at vi overhovedet kan stå her i dag," siger Jonas Markussen.

Sofie tilfojer; "Vores onske har været at skabe en film, som ærer de danske modstandshelte og -heltinder, der ligesom Ebba satte livet på spil for en fremtidig generation."