Praktik: Hvert år kan to lærlinge nu rejse ud med skibet Lauge Koch

Praktikrejse: Tradium, Randers Kommune og inspektionsfartojet Lauge Koch har netop indgået en samarbejdsaftale. Den giver årligt to studerende tilbud om at sejle med

I to uger om året kan to erhvervsfagligt studerende fra Tradium nu få mulighed for at være med på en af sejladserne, når inspektionsfartojet Lauge Koch sejler ud primært i gronlandske farvande. Skibet er adopteret af Randers, og det er netop et af målene for en adoption at åbne for nye samarbejder.

"Det bliver en fantastisk mulighed for at være med på en spændende sejlads, opleve andre dele af det danske rigsfællesskab og samtidig blive udfordret på sin faglige kunnen ombord. Jeg er rigtig glad for, at vi har indgået en samarbejdsaftale som giver unge flere muligheder," siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune. Han har netop skrevet under på aftalen og har også selv oplevet at være ombord på Lauge Koch og sejlet med sosterskibet Knud Rasmussen.

Skibet tilhorer Soværnet og loser opgaver som fiskerinspektion, soredning, soopmåling, isbrydning og hævder dansk suverænitet. Det sejler i Nordatlanten.

"Det vil som udgangspunkt være to af vores mekaniker- og elektrikerlærlinge, der kan deltage i to ugers sejlads med Lauge Koch. Det er både en spændende oplevelse og så vil det også give helt andre erfaringer fagligt og åbne flere jobmuligheder. Vi er meget glade for aftalen, " siger Lars Michael Madsen, administrerende direktor på Tradium. Han skrev sammen med formanden for Tradiums bestyrelse, Soren Sorensen også under på aftalen.

Fra Soværnet og inspektionsfartojet Lauge Koch er der også store forventninger til aftalen, og håbet er, at det kan bidrage til at gore unge faglærte interesserede i at arbejde på Soværnets skibe.

Set i lyset af de nuværende Covid-19 restriktioner forventer de tre parter i aftalen, at det tidligst bliver muligt at sende de forste studerende afsted i efteråret 2021 og måske forst senere. De udvalgte studerende skal være 18 år, når de starter deres praktikophold ombord. Det bliver Tradium som i samarbejde med Randers Kommune opstiller retningslinjer for og udvælger de studerende. Udgangspunktet er, at det er et tilbud til studerende bosat i Randers Kommune.

Ombord på inspektionsskibet Lauge Koch hænger en mindeplade fra Randers Kommune, fordi skibet i maj 2018 blev adopteret af Randers Kommune. Det er en tradition, at Soværnets skibe bliver adopteret af en dansk kommune. Skibet blev sosat i december 2017 og er Soværnets mest moderne fartoj. Som led i en adoption er det formålet at åbne for samarbejder, der strækker sig ud over de traditionelle adoptionsbesog, hvor skibet kommer til Randers Havn og inviterer indenfor.