Randers fejrer 500-året for reformationen

I 2017 er det præcis 500 år siden, Martin Luther udfordrede den katolske kirke og lagde grundstenen for det samfund, vi kender i dag. Det bliver fejret med 500 arrangementer overalt i landet, og i Randers kan man blandt andet opleve Luther Open Night, koncerter, foredrag og teater.

I uge 40 kan man opleve 40 forskellige arrangementer i Randers i anledningen af 500-året for reformationen. Arrangementerne er på hver sin måde med til at udbrede viden om og skabe forståelse for reformationens betydning for det danske samfund, den danske kirke, dansk identitet og bevidsthed.

"I reformationen finder man blandt andet svaret på, hvorfor vi taler og læser dansk, og hvorfor vi betaler en stor del af vores lon til SKAT. Luther var nemlig fortaler for, at man udskiftede latin med folkets eget sprog, og at man skulle tage sig af de svage i samfundet," fortæller Preben Larsen, koordinator i projektgruppen bag fejringen af 500-året for reformationen i Randers.

Mange af byens handels- og kulturinstitutioner inviterer i anledningen af reformationsjubilæet til masser af spændende arrangementer med tråde tilbage til historien om reformationen.

I bedste Randersuge-stil skyder Randers festen i gang allerede fredagen for reformationsfest-ugen med to store Open By Night-arrangement d. 29. september.

I Randers City kan man blandt andet opleve 60 teaterelever fra Kastalia, der fremviser en moderniseret udgave af Luther-teserne, og Club Clemens med et 20 minutters sammendrag af musicalen 'Lutter Luther'. I Randers Storcenter bliver Center-torvet udsmykket i stil med gamle dages torveplads, og vinderen af den store bagedyst, Tobias Hamann Pedersen, udfordrer reformationen og reformationsmad og -kager.

Mange af kirkerne i Randers Kommune byder også ind med en bred vifte af arrangementer, hvor man kan få et spændende indblik i reformationshistorien - krydret med plantning af træer, musik, pandekager, foredrag og meget, meget mere.

Kulturhuset inviterer indenfor til Tankevækkende Teser på Gamle Dore, og Bornefamilier kan desuden deltage i skattejagten "Jagten på Luther" fredag og lordag i Randers City.

Man kan finde en oversigt over samtlige arrangementer på hjemmesiden www.randersreformation.dk. På siden luther2017.dk kan man finde mere viden om jubilæet og information om andre arrangementer rundt om i landet.

Fakta om reformationsjubilæet

  • I 2017 er det 500 år siden, at munken Martin Luther slog 95 teser op på kirken i Wittenberg og startede reformationen.
  • Reformation betyder genskabelse, og Martin Luthers opror splittede kirken i to - en katolsk og en protestantisk.
  • Formålet med Reformationsjubilæet i 2017 er at skabe forståelse for reformationens betydning for det danske samfund, den danske kirke, dansk identitet og bevidsthed.
  • Jubilæet bliver fejret i flere europæiske lande - i Danmark med 500 forskellige arrangementer.
  • Mere info på www.randersreformation.dk og luther2017.dk