Randers Kommune lader græsset gro til glæde for biodiversiteten
Randers Kommunes hoslæt-team har travlt. Med de sidste ugers varme er græsset skudt i vejret, så teamet må lobe hurtigt for at folge med.
"Ved at lave ho i stedet for at lade græsset blive liggende på arealet på traditionel vis, fjerner vi de næringsstoffer, som ville fremme en hoj vegetation. Med hoslæt i stedet for traditionel græsslåning får vi også mere biodiversitet på arealerne. Flere forskellige plantearter får simpelthen mulighed for titte frem og blomstre, når vi ikke slår så tit. Samtidig fremmer vi det insektliv, der er tilknyttet blomsterplanterne. Alt dette uden at det koster mere, og samtidig får vi et brugbart produkt i form af wrapho," forklarer jordbrugsteknolog Trine Christensen, Randers Kommune.
"Ved at lave den slags langsomme udpining af arealerne, gror græsset langsommere, og det nye græs der kommer bliver ikke så hojt. Så med tiden vil vi ikke skulle slå så ofte," siger Trine Christensen.
Randers Kommune har i år næsten fordoblet antallet af arealer, der laves hoslæt på. Der er 49 arealer i alt jævnt fordelt over hele kommunen. Der er nogle arealer med, som plejer at blive klippet oftere. De vil i en periode komme til at se lidt langhårede ud - men der altså mening med galskaben.
"Det er vigtigt for hoets kvalitet, at græsset får lov at torre lidt. Fugtighedsprocenten er meget vigtig for den proces, der laver hoet til wrapho. Det må hverken være for vådt eller for tort, når det presses og wrappes," tilfojer Randers Kommunes skov- og landskabsingenior Rasmus Hansen.
Vejret har været med hoslæt-teamet, som pt. laver omkring 70 baller i gennemsnit hektar. Nogle arealer giver godt, andre knap så godt. Det er jo naturarealer, som ikke godes, hvorfor udbyttet er meget forskelligt.
Efter slåning ligger græsset og torrer et par dage, hvorefter det bliver presset og wrappet i plastik. Herefter ligger ballerne som små madpakker på græsarealerne og venter på at blive hentet.