Randers Kommune ruster sig til nye regler

En række lovændringer, som Folketinget besluttede i marts, får konsekvenser for en stor del af de borgere i Randers Kommune, som modtager kontanthjælp. Derfor er medarbejderne på arbejdsmarkedsområdet lige nu i gang med en manuel gennemgang af samtlige godt 3000 kontanthjælpsmodtagere, fortæller souschef på Ydelseskontoret, Sasia Jeppesen: 

"Det er flere ting, vi har fokus på ved gennemgangen af de her sager. Dels handler det om integrationsydelsen, for hvis en borger ikke har boet i Danmark syv af de seneste otte år, er de ikke berettiget til kontanthjælp, men skal have integrationsydelse. Derudover kigger vi på, hvordan borgerne skal indplaceres i forhold til det nye kontanthjælpeloft. Her er forskellige kriterier i spil. For det forste ser vi på om borgerne får den hoje kontanthjælpssats, ungesatsen eller om de får integrationsydelse og for det andet om de er enlige eller samlevende, samt om de har born." 

Sasia Jeppesen fortæller, at alle berorte borgere i ojeblikket modtager vejledende materiale om de nye regler. Samtidig understreger hun, at reglerne er vedtaget i Folketinget: 

"I det hele taget gor vi os meget umage for at lave en meget grundig sagsbehandling, og vi er meget opmærksomme på, at det her altså har nogle konsekvenser for borgerne. Lovgiverne har ikke gjort det nemt for hverken os eller borgerne, for der er virkelig mange ting at forholde sig til i det her. Men vi kan jo ikke gå ind og kompensere for de regler, som Folketinget har besluttet. Det må vi ikke. Vi er nodt til at være loyale overfor den lov, de har lavet. Men det er vigtigt for os, at alle bliver gjort opmærksomme på reglerne. Vi har fuld forståelse for, at folk er meget sårbare, når det kommer til deres ydelse. Det er jo det, der får deres hverdag til at hænge sammen," siger hun. 

Integrationsydelse tildeles også danskere

I disse dage dumper der breve ind i e-boksen hos en stor del af kontanthjælpsmodtagerne i Randers Kommune. Det drejer sig i forste omgang om vejledende materiale om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Samtidig udsendes der også brev til de borgere, som sagsgennemgangen viser skal overgå til integrationsydelse, fordi de ikke har boet i Danmark syv af de seneste otte år, fortæller Sasia Jeppesen: 

"Det er primært flygtninge, der er kommet hertil de seneste år, der vil blive berort af dette. Men faktisk er der også en del danskere, der vil blive berort, hvis de eksempelvis har arbejdet et par år i Australien, eller at andet sted udenfor EU. Så der er nok nogen, der vil blive overrasket over, at de overgår til integrationsydelse, bare fordi de var ude at rejse i et par år efter gymnasiet." 

Medarbejdere fra Ydelseskontoret har lavet opsogende arbejde, fx på sprogskolen, hvor reglerne er blevet gennemgået med hjælp fra en tolk. Det har givet borgerne mulighed for at stille sporgsmål, hvis der var noget, de var i tvivl om, og de har fået forklaret, hvad de nye regler betyder for dem.

 

Forskellige kontanthjælpslofter

Med kontanthjælpsloftet, som får virkning fra 1. oktober, er der lavet et samlet loft over den ydelse kontanthjælpsmodtagere kan få udbetalt. Loftet dækker både over kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, særlig stotte til boligudgifter og boligstotte samt tillæg som aktivitetstillæg og barselstillæg. Til gengæld tælles fx dansk-tillægget, borneydelser og fripladsordning ikke med, og kan således overstige kontanthjælpsloftet. 

"Loftet er differentieret for hver enkelt målgruppe. Dels skal vi se på, om borgerne får den hoje kontanthjælpssats, om de får ungesatsen eller om de er på integrationsydelse og dels om de er samlevende/gift eller enlige, samt om de har born - og hvor mange. Så der bliver ikke ét samlet kontanthjælpsloft men en masse forskellige lofter, som er afhængige af de her kriterier", forklarer Sasia Jeppesen, og fortsætter: 

"Vores helt store kommunikative udfordring i forhold til borgerne er, at når de indplaceres på kontanthjælpsloftet, skal vi vurdere, om de er samlevende eller reelt enlige. Det er jo ikke mere end et halvt år siden, at reglerne om gensidig forsorgerpligt mellem samlevende blev fjernet. Nu skal vi så skrive ud til nogle borgere "Hej igen. Kan I huske os? Der var noget med gensidig forsorgerpligt mellem samlevende. Nu kommer der noget nyt." 

De nye regler indebærer ikke en gensidig forsorgelsespligt og definitionen af samlevende er ny i forhold til den, der blev brugt i forbindelse med reglerne om gensidig forsorgerpligt. Den nye, er den som også bliver benyttet i bornetilskudsloven: 

"Hvis der bor to voksne på adressen, som har fælles husforelse, og principielt kan indgå ægteskab, så er de samlevende," siger Sasia Jeppsen, der forventer, at nogle borgere vil være uforstående overfor de nye regler: 

"Når vi sender de her breve ud, vil der selvfolgelig være nogle, der tænker, at vi er gået helt fra snovsen heroppe. Det er jo som sagt ikke mere end ca. et halvt år siden, at reglerne om gensidig forsorgerpligt mellem samlevende blev ophævet. Mange borgere har måske lige været hårdt okonomisk ramt af de gamle regler, og så skriver vi til dem, at der kommer et nyt samleverbegreb. Det er jo ikke sjovt. Og faktisk kan man, som reglerne er nu, risikere, at man sidste år har fået en vurdering, der hed at man ikke var samlevende og nu få at vide, at man er samlevende, eftersom vi arbejder ud fra en ny definition." 

Det er ikke ubetydelige belob, som nogle kontanthjælpsmodtagere vil miste som folge af kontanthjælpsloftet. Ydelseskontoret har lavet beregninger, der viser, at nogle borgere på kontanthjælp kan miste mellem 2-3000 kroner om måneden på grund af kontanthjælpsloftet.

 

Alle der kan, skal arbejde 225 timer om året

Jobcenter Randers afgor ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerne, om de skal være omfatte af 225-timerreglen. Hvis jobcenteret vurderer at en borger kan arbejde 225 timer på et år, bliver han eller hun omfattet af 225-timersreglen, fortæller Sasia Jeppesen: 

"Hvis man er omfattet af 225-timersreglen, skal man have et ordinært arbejde i mindst 225 timer indenfor et kalenderår. Det er et krav, at man er ansat på ordinære vilkår og til en lon, som ikke adskiller sig væsentligt fra branchens lonninger. Om man arbejder alle 225 timer i lobet af seks uger, arbejder 5-6 timer om ugen hele året eller fordeler dem på en anden måde er underordnet. Man skal bare sorge for at have arbejdet 225 timer indenfor de seneste 12 måneder," siger souschefen. 

Der er forskellige sanktioner for borgere, der ikke lever op til kravet om 225 timers arbejde. Reglen rammer hårdest for ægtepar, hvor den ene ikke opfylder 255-timerforpligtelsen. Her vil ægteparret få reduceret deres samlede ydelse, så de i alt får, hvad der svarer til voksensats. For ugifte kontanthjælpsmodtagere over 30 år vil ydelsen blive reduceret med 1000 kroner om måneden, imens kontanthjælpsmodtagere under 30 vil få deres ydelse reduceret med 500 kroner. Ugifte, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse, vil ikke få skåret i deres ydelse.