Sundhedscenter tilbyder digitalt vægttabsforlob

Hvis man har et BMI over 30 og er træt af slankekure, der ikke virker, så kan man komme med på et nyt online sundhedsforlob på Randers Sundhedscenter. Det foregår via en app og personlig kontakt til en medarbejder på sundhedscenteret.

Mange overvægtige mennesker går med et onske om at ændre livsstil og opnå et vægttab, der holder. Randers Sundhedscenter tilbyder nu et online sundhedsforlob via app'en LIVA, der er produceret af LIVA Health Care.

"Vi tilbyder forlobet til alle borgere, der opfylder kriterierne for deltagelse. Man skal bruge app'ens funktioner, mens man samtidig får råd og vejledning fra en af vores sundhedsfaglige medarbejdere via den digitale platform," fortæller Kadia Bentsen Nielsen, klinisk diætist på Randers Sundhedscenter.

Man kan deltage, hvis man er over 18 år, har et BMI over 30 og er motiveret for livsstilsændringer. Desuden skal man kunne læse, tale og skrive dansk og have en smartphone, iPhone, tablet eller en PC.

Forlobet er et projekt, der starter i august 2017 og forlober i et år. Herefter vurderer fagpersoner i Randers Sundhedscenter, om det er et forlob, man fortsat vil tilbyde borgerne.

Randers Sundhedscenter afholder informationsmode om det online sundhedsforlob den 12. september 2017 kl. 16.30-18.00. Man kan tilmelde sig informationsmodet ved at sende en mail til kbn@randers.dk, kkw@randers.dk eller tina.halvorsen@randers.dk. Ved informationsmodet, vil det være muligt at tilmelde sig selve det online livsstilsforlob hos en af Randers Sundhedscenters medarbejdere.