Unikt frikvartersprojekt på Asferg Skole får stotte af Kulturministeriet
Asferg skole og Purhus Idrætsforening indledte sidste år et samarbejde om idrætsaktivitet i frikvarteret. Målet var at leve op til folkeskolereformens krav om mere bevægelse i undervisningen og den "åbne skole". Samarbejdet er unikt i Danmark. Purhus Idrætsforening har netop modtaget knapt 50.000 kroner i stotte fra Kulturministeriet til at udvide frikvartersprojekt i samarbejde med Asferg skole.
Eleverne i 5. og 6. klasse på Asferg Skole har siden august 2016 haft mulighed for at holde frikvarter i Træningshuset. I Træningshuset har en foreningsinstruktor fra Purhus If stået klar til at modtage eleverne med forskellige tilbud om idrætsaktivitet.
Mere bevægelse og trivsel
"Projektet har været en succes. Eleverne har fået mere motion, bevægelse og trivsel, og samtidig oplever Purhus IF en oget interesse for foreningens tilbud i ovrigt," siger Naja Kilden, skoleleder på Asferg Skole.
"Det har været en succes. Og både vi og skolen har haft stor lyst til at udvide projektet, så det kan blive et tilbud på alle hverdage og til flere elever," fortæller Nikoline Elling, foreningskonsulent i Purhus IF.
Med stotten fra Kulturministeriet får eleverne fra 2. 6. klasse nu mulighed for at deltage i aktiviteterne i frikvartererne. Tre dage om ugen vil 4.-6. klasse få mulighed for at deltage i dans, boldspil, yoga, gymnastik mm. To dage om ugen vil udvalgte elever fra 2. -3. klasse modtage målrettet motorisk træning. Alle elever vil for og efter projektet blive testet for at måle effekten.
Asferg Skole og Purhus IF glæder sig meget til at komme i gang med det udvidede frikvartersprojekt.
Om Asferg Skole og Purhus IF
Asferg Skole er en lille skole med 115 elever i skoleåret 2016/2017. Skolen har et spor i alle klasser og går fra bornehaveklasse til og med 6. klasse. Skolen ligger centralt i Asferg by, 12 km fra Randers centrum. Asferg Skoles direkte nabo er Træningshuset i Asferg, hvor halvdelen af Purhus IF aktiviteter huses. Purhus IF er en flerstrenget forening med ca. 600 medlemmer og har b.la aktiviteter som gymnastik og fitness i Træningshuset