Von Hatten Hus på vej mod ny storhed

Fonden til Bevarelse af Gamle Bygninger i Randers Kommune har overtaget Von Hatten Hus, og går alt efter planen, vil restaureringen af den fredede ejendom Von Hattenstræde 7 være tilendebragt, inden 2022 er omme.

En fem år gammel byrådsbeslutning er ved fondens overtagelse af bygningen blevet taget op ad skuffen. På byrådsmodet den 18. januar i 2016 blev Von Hatten Hus tilbudt et tilskud på 4 millioner kroner, som med en refusion fra statslige puljer vil ende med et nettotilskud fra Randers Kommune på 2 millioner kroner.

Von Hatten Hus er opfort i 1799 og har været fredet siden 1919. Bortset fra spillestedet Café Von Hatten og administrationslokaler i forbindelse hermed har bygningen stået tom gennem længere tid, og den markante bygning har været nedslidt i gennem en længere årrække.

Når den gennemgribende restaurering og ombygning er gennemfort, vil Von Hatten Hus fremstå som en spændende og tidssvarende bygning med kultur, erhverv og boliger omkring et fælles gårdanlæg. Huset vil fremover fortsat huse den legendariske musikcafé Café Von Hatten.

Slots- og Kulturstyrelsen, som er myndighed i forhold til ændringer i fredede bygninger, har sagt god for de onskede bygningsændringer, og Randers Kommune har også givet byggetilladelse til, at det utrolige kulturminde kan bevares for eftertiden.