Gå med Sprogcenter Randers

Tirsdag den 24. januar kl. 12.00

Du kan gøre en forskel for sårbare børn i verden og samtidig have en god fælles oplevelse med andre. Gå med tirsdag den 24. januar sammen med kursisterne fra Sprogcenter Randers.

Turen varer omkring en time, hvor en del af ruten går ad stjerneruten, som viser historierne bag 15 historiske eller bemærkelsesværdige steder i byen.

Mød op ved Sprogcentret i Vestergade 34, 8900 Randers C, hvor der er afgang kl. 12.00.

Efter den fælles vandring er der salg af kage og kaffe i kantinen hos Sprogcenter Randers. Indtægterne herfra går ubeskåret til Danmarks Indsamling. Sprogcenteret sælger også små søde hjerte-pins til fordel for den gode sag. Derudover er det også muligt at donere et frivilligt bidrag til Danmarks Indsamlingen i forbindelse med dagen.

Arrangementet kræver ikke tilmelding.