Livemusik i svømmehallen

Lørdag den 21. januar kl. 15.00 i Water & Wellness

Lørdag den 21. januar kan du opleve en noget anderledes tur i svømmehallen. Der er nemlig koncert med Stationspumaerne lige på bassinkanten i Water & Wellness.

Stationspumaerne er Langås festorkester, som spiller gamle danske klassikere a la Otto Brandenburg, Gustav Winckler og John Mogensen.

Koncerten i Water & Wellness er én af tre koncerter, som Stationspumaerne spiller for at samle penge ind til Danmarks Indsamling. Inden koncerten i badelandet spiller bandet på det sociale værested Perron 4 kl. 11.00 og på ældrecentret Rosenvænget kl. 13.00.

I forbindelse med koncerterne donerer Water & Wellness 20.000 kr. til Danmarks Indsamling for verdens udsatte børn. FGU Østjylland støtter med en tourbus med chauffør, som kører bandet rundt til koncerterne hele lørdagen.

Water & Wellness sælger desuden hjerte-pins til 25 kr. pr. stk., hvor pengene fra salget går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og samler ind med frivillige bidrag via MobilePay.